Atuagagdliutit - 30.07.1964, Page 12

Mangler brændsel til vinter...
(Fortsat fra forsiden).
sandelig mod til at bo i et sådant hul
uden brændsel i den arktiske vinter.
Ivnalik med 107 indbyggere er endnu
uheldigere stillet. Der har man ned-
lagt nøddepotet med proviant.
VI GØR OS HÅRDE
Befolkningen vil ikke forlade ste-
det, skønt KGH, der har forsynings-
pligten, så godt som har opgivet bo-
pladsen. Der er ingen, der er flyttet
fra K’eKertarssuatsiaK i den senere
tid.
— Vi vil bruge resten af vore kræf-
ter her på stedet, udtaler bopladsens
ældste, Silas Steenholdt. Vi gør os
hårde for at blive. Vi er ikke uvidende
om tanken om folkekoncentration, og
vi er villige til at flytte, men først
når vi bliver tvunget til det.
— Har I ikke tænkt på at flytte til
KangåtsiaK?
— Erhvervsmæssigt set er Kangåt-
siaK et dårligt sted. Jeg tvivler på,
om folk her vil være interesseret i
at flytte til KangåtsiaK, med mindre
man bygger et produktionsapparat på
udstedet. K’eKertarssuatsiaK er der-
imod et godt sted: Masser af edder-
fugle om efteråret, havkatte om som-
meren og sæler om vinteren. Hvert
år i februar og marts gyder fjord-
torsken ud for stranden. Fjordtorsken
kommer i så store stimer, at der er
rigeligt med mad både til mennesker
og hunde.
UHELDIGT STILLET
K’eKertarssuatsiaK har et salteri,
som nu ikke bruges mere. I sin tid
var det Silas Steenholdt, som passede
indhandlingen af torsk.
— Fiskerne herfra rejser i torske-
sæsonen til KangåtsiaK for at ind-
handle fisk og kommer tilbage li sep-
tember. Der er syv motorbåde her i
K’eKertarssuatsiaK. For nogle år til-
bage var der masser af fisk, men i
sommer har fiskesæsonen været dår-
lig på grund af kulden. Vi savner hav-
katte og angmagssætter, men vi fik
dog bjærget en hel del angmagssæt-
ter. Distriktet her er uheldigt stillet.
Der er ingen indtjeningsmuligheder,
udover hvad fiskeri og jagt giver.
K’eKertarssuatsiaK har skolekap'el.
Kommunalbestyrelsesmedlemmet fun-
gerer som læser. K’eKertarssuatsiaK er
kendt langs kysten for sin begavede
befolkning. Det gælder især familien
Steenholdt. Herom siger familiens
ældste:
— Det er ærgerligt, at vi ikke kan
få en rigtig uddannet lærer. Folk her
har let ved at lære noget. Hvis bør-
nene får en ordentlig undervisning,
er det ikke udelukket, at flere unge
mennesker herfra vil være egnet til at
modtage en undervisning i ungdoms-
skolerne i syd.
Julut.
En bunke drivtømmer er alt, hvad man Kissugssatuaussut tåssa Kissiamerngit eKi-
har at brændsel. tigkat.
Silas Steenholdt foran sit hus i K’eKertar- Silas Steenholdt K’eKertarssuatsåne igdlu-
ssuatsiaK. me silatåne.
ukiumut KissugssaKangitsut...
(Kup. 1-imit nangitan)
Kuipalugdlutik. Ivnalik 107-nik inu-
lik sule ajornartorsiorneruvoK, tåssa-
ne nerissagssanut sitdlimateKarfi-
nguaK taimaitineKarsimangmat.
mavtutserpugut
nunaKarfik niorautigssanik pissug-
ssauvfigalugo pilersuissoKarfingmit
KGH-mit isumåkérneKarsimagaluar-
toK inuisa Kimåtaiserpåt, Kanigtuku-
me K’eKertarssuatsånit nugtoKarsi-
mångilaK.
— tåssa nukivta naggatingue måne
atorniaussarpavut, Silas Steenholdt
Kåumarsainikut pissortaKarfik klu-
bine sujulerssortaussunik suleKatau-
ssunigdlo ukioK mdna kursuseKartit-
sivoK Knud Rasmussenip Højskoliane
julip autdlarKautåne. Nanortalingmit
XJpernavingmut igdloKarfingnit katit-
OKarpoK. nunaKarfigput Kimangna-
vérsarparput mavtutserdluta. inung-
nik eKiterititsiniarneK soruname ara-
jutsisimångilarput, norKuneitardluta-
lo torKameKardluinaruvta avdlatut
ajornåsoK.
— Kangåtsåmut nungnigssaK isu-
maliorKutigissångilisiuk?
— KangåtsiaK nunatsialåungilaK
sutdlivilersorneKéngikune, ukiordlug-
tarame, tåssaxauna ornigineKésuva.
K’eKertarssuatsiardliuna nunatsialag-
ssuaK, ukialersume miternut, aussa-
me Kéi'Kanut ukiumilo puissinut pi-
ligssuaK. taimaingmat ajorssartoKar-
neK ajorpoK, åma ukiut tamaisa fe-
kursuseKartitsinerme sujunertari-
neKarpoic sujulerssortaussut påsissa-
Karnigssåt inusugtut 14—19 ukiugdlit
klubinit sujulerssorneKarnerånik åma
klubit atulerumårtugssat sujuler-
ssorneKarnigssånik påsissaKarnig-
ssaK.
bruarime martsimilo ugkat avatlngu-
avtine sualugdluinartumik Kerdlu-
ssartorssugamik, tåssa inungnut King-
minutdlo nerissagssat nåmagtut.
orisiorfeKångilaK
K’eKertarssuatsåt sårugdlingnut ta-
rajorteriveKaraluarput månåkutdle a-
torungnaertumik. tarajorterivik i-
ngerdlåneKarsimagaluarpoK 1930-ip
Kångerneranit 1950-ip tungånut, Silas
Steenholdtimit nåkutigineKardlune.
— måne pujortulérKat arfineK mar-
dluput, mingneK 18 fodsilik angner-
dlo 22 fodsilik, Silas Steenholdt oKa-
lugpalårpoK. sårugdlit nalane aulisar-
tut måna Kangåtsåmukåssarput tuni-
ssiartordlutik, septemberime aitsåt u-
tertardlutik. ukiut sujugdlit aulisaga-
ligssussaraluarame, aussaK måna pu-
erKorssuarmik inoriaramik, pingårtu-
mik KérKat angmagssatdlo, ujariana-
Kaut. kisiåne uvagut angmagssexau-
gut. måna avangnå’tungå nersunaru-
ssaKaoK orisiorfigssaKångitsoK, tuni-
ssingikåine.
nunaKarfik OKalugfeKarpoK atuar-
fiutigissumik, kommunalbestyrelsi-
mut ilaussortaK ajoKitut sulivdlune.
klubine sujulerssortaussut
højskolime kursuseKartut
aperKut:
ikuatdlagtornigssamut sitdlimateKamermut a-
ningaussat akiliutaussartut sumut atomeKar-
tarpat? akissut:
aningaussat ukiut tamåkiavdlugit akiliutigi-
ssartagkase inungnut ikuatdlagtornigssaming-
nut sitdlimasertinikunut ikuatdlagtornikut pi-
gissamingnik ånaissaKarsimassunut atorne-
Kartarput.
ikuatdlagtornigssamut sitdlimasertisimångit-
sut taorsivigineKarneK ajorput.
ivdlit nangmineK ikuatdlagtornigssamut sit-
dlimasertinikungikuvit piårtumik „Kgl.
Brand“-ime sitdlimasertiniarit. kæmnere OKa-
loKatiginiaruk. ikiorsfnauvåtit.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kaiaidlil-nunåne 1882-fmif sildlimasissartoK
LB-MB-KB-SB-FM-grammofontilslutning
Et RADIONETTE kvalitetsprodukt
RADIONETTE — niorKutigssiaK pitsagssuaK
Kvintet
Hi Fi - Stereo Sektion
En helt ny AM/FM storsuper i ste-
reo — teaktræ — højttalervælger
med 5 stillinger — 2 kraftige ste-
reohøjttalere.
Leveres også som alm. bordmodel
i teak eller mahogni.
AM/FM radio pitsagssuaK angisoK
nutåliardlo stereortalik — teaktræ-
mik Kissugtalik — højttalerilik tat-
dlimalingmik — stereo højttalerilik
såkortunik mardlungnik.
åma pineKarsinauvoK sisamanik
niululingordlugo Kissugtalerdlugo
(pfilerdlugo) teakimik mahognimig-
dlunit.
Spørg hos Deres lokale radio-fagmand — eller skriv til os, så oplyser vi
om nærmeste forhandler.
radio-nik iluarsaissartorse aperiniaruk — imalunit uvavtinut agdlagit,
tauva nionortilik KanigneK nalunaerutigisavarput.
METTE
pineKarsinauvoK - en gros: EMIL NIELSEN A/S, Krystalgade 3, Kbh. K.
dlutik 33 tamatumane peKatåuput.
Klubledere
på kursus
Oplysningsrådets uddannelse af
klubledere og medarbejdere i ung-
domsklubberne afholdtes i år i be-
gyndelsen af juli på Knud Rasmus-
sens Højskole. Der var 33 deltagere
fra byerne fra Nanortalik til Uperna-
vik.
Målet med uddannelsen var at give
lederne den faglige og praktiske vi-
den, der er nødvendig for at lede et
klubarbejde for de 14—19-årige samt
påtage sig administrationen af de
kommende standardungdomsklub-
lokaler.
Uddannelsen i år omfattede såvel
et begynder- som et fortsættelseskur-
sus. For det ældste holds vedkommen-
de afsluttes uddannelsen i sommeren
1965. Jørgen Hansen var kursusleder,
og som instruktører medvirkede Peter
Olsen, A. Lynge og Max Katzenelson.
I dag findes der 12 ungdomsklubber
i Grønland. Alle ungdomsklublederne
er lokalpersoner, der bestrider deres
opgaver meget fint. Den første stan-
dardklub til en værdi af ca. 1 miil. kr.
ventes færdig i Godthåb i efteråret
1965.
ukioK måna autdlarterdlåt iliniar-
Kigtutdlo kursuseKartineKarput. hol-
det pisoKaunerit iliniarnerat inertug-
ssauvoK åipågo aussåkut. kursuseKar-
nerme sujulerssortauvoK Jørgen Han-
sen instruktøriuputdlo Peter Olsen,
A. Lynge åma Max Katzenelson.
uvdlumikut nunavtine inusugtunut
klubit 12-uput. klubit kalålinarnik
sujulerssuissoKarput suliamingnik i-
ngerdlatsivdluartunik. klubit angne-
russugssat sujugdlersagssåt 1 miil. kr.
migss. akeKartugssaK åipågo ukiar-
nigssånut Nungme inertugssauvOK.
Fra 1. september i år sætter Godt-
håb Fiskeindustri prisen på torsk i
vejret fra 53 til 60 øre. Prisen gælder
uden indvolde. Prisstigningen træder
i kraft samtidig med, at KGH går
over til sine vinterpriser for indhand-
ling af torsk. KGH har som bekendt
forskellige priser på torsk på de for-
K’eKertarssuatsåt sineriak tamåker-
dlugo tusåmassåuput inue poKersor-
taligssugamik, pingårtumik ilaKutarit
Steenholdtikut. tamåna pivdlugo i-
tuat oKarpoK:
— uvgornaraluarpoK måne iliniar-
simassumik atuartitsissoKångingmat.
mane inuit naorKavingmingnit ilini-
artikuminartorssugamik imaKa aut-
dlartoKartasagaluartoK iluamik atu-
skellige steder, men KGHs priser lig-
ger i gennemsnit en del lavere end
Godthåb Fiskeindustri’s.
Prisforhøjelsen skyldes ønsket om
større indhandling. Fra 1. januar til 1-
juli har Fiskeindustrien indhandlet
700 tons torsk med hoved, men uden
indvolde. Tilførslerne af torsk svin-
ger meget i øjeblikket, men gennem-
snittet ligger på ca. 6 tons om dagen.
artineKartugunik.
Julut
Fiskeindustrien sætter
priserne på torsk op
Fra 1. september stiger forskeprisen fra 53 fil 60 øre kiloet — Der er
forsk nok, men man mangler fiskefartøjer.
MASKINFABRIK AJS
LISTER
LUFTKØLET DIESELMOTOR
SL 2 MG/R 8,5 bhk kont. ydelse
KØBENHAVN, HERLEV
SØNDERLUNDVEJ 218
TELEFON (01) 94 70 66
Telegramadr.:
MARINEDIESEL
TELEX 5565
Forlang nærmere oplysninger og
L prospekter tilsendt fra os.
angnerussumik påsiumassaKaruvit
prospektinigdlunit piumaguvit u-
vavtinut nalunafgfnarfarsinauvufit.
600 TONS ANGMAGSÆTTER
Fra fabrikken oplyser man, at fore-
komsterne af torsk på indenskærs-
fliskeriet er gode nok. Man mangler
derimod fartøjer til torskefiskeri. De
fleste kuttere er for tiden på rejefi-
skeri i Diskobugten. Efter hvad man
har erfaret, går det nu småt med
banke-fiskeriet. På grund af svigtende
forekomster er de store udenlandske
trawlere nu taget bort fra bankerne
ud for Grønlands kyst og søgt til
Newfoundland.
Godthåb Fiskeindustri har hidtil
indhandlet 600 tons angmagsætter,
hvoraf de 400 tons er landet af „Bre-
stir“. Der er produceret ca. 120 tons
fiskemel, men ingen olie. Angmagsæt-
terne var magre og blev kørt sammen
med magert affald.
På fabrikken håber man, at snelle-
fiskeriet vil give større landinger af
torsk. Julut.
12