Atuagagdliutit - 30.07.1964, Page 32

Fabrikker af
medlidenhed?
To herrer har i JuLiamehåbs lokal-
blad „K’aKortoK — kujatåmio" be-
skæftiget sig med en fabrik i byen.
N. E. Knutzon svarer følgende:
N. N. mener ikke, en fabrik vlil
kunne svare sig her, og det er nok
det synspunkt, myndighederne vil
komme til at anlægge på sagen, me-
dens en anden synes, man af medli-
denhed med fiskerne skulle anlægge
en fabrik og så se, hvordan det går.
Det går ikke —.
Det hele kommer, ligesom i Godt-
håb og NarssaK, til at strande på
manglende arbejdskraft, dette vil na-
turligvis også ramme en evt. strikvare-
virksomhed, for det er vel likke de
herrers mening, at vi skal have
udsendt arbejdskraft også til vore
indenlandske industrier? Vi kører al-
lerede med færinger i vort lille fiske-
riianlæg, som det er nu.
Tidligere mente man fra KGHs si-
de, at mændene kunne tage ud og
fiske, og kvinderne, både glifte og
ugifte, kunne bearbejde fangsten, og
på denne måde skaffe hele familien
en højere levestandard. Men man op-
dagede snart, at vore kvinder slet
ikke var så interesserede i at hjælpe
til, hverken med arbejdet eller øko-
nomien. De fleste unge kvinder skaf-
fer sig et meget lettere udkomme i
barakkerne, hvorfor skulle de så øde-
lægge deres hænder og tøj i salte-
huset? Og da der er brug for så me-
gen mandlig arbejdskraft til at byg-
ge GTOs anlæg større og større, bli-
ver der lingen til overs til fiskehuset,
og da slet ikke til en fabrik, som må-
ske endda ikke kunne holdes med
tilstrækkelige råvarer til forarbejd-
ning. Og storisen, netop her i distrik-
tet — —!
Nej, lad os holde op med at være
lokalpatrioter, og lad os ikke få hver-
ken fabrikker eller andre anlæg af
medlidenhed, men lad folk med et
sundt syn på forretning, forrentning,
afsætning og transport tage stilling til
om og hvor vore produktionsanlæg
skal og kan placeres. (Og lad de sam-
me folk kigge GTOs investeringer
heroppe lidt efter i sømmene).
Det japanske udstillingsskib „Sakuru Maru“, der ankom
for nylig til København. Skibet danner rammen om en
udstilling af rigt varierende japanske industri-produkter,
som på denne usædvanlige måde vises i forskellige euro-
pæiske lande.
japanimiut umiarssuåt sarKumersitsivik „Sakuru Maru“
ungasingitsukut Københavnimut pissoK. umiarssuarme
sarKumersineKarput japanimiut niorKutigssiait åssiglngit-
sorpagssuit. umiarssuaic Europame nunanut ardlalingnut
pissugssauvoK.
>
ssuaK
agdlagtoK
HERMAN MELVIUE
(nangitdK)
arferssuaK pikigungnaerpoK KaKU-
tigutdlo tamauna aulariartaraluar-
dlunilo uneKaoK. umatå KaerpoK.
„toKOKaut, Stubb,“ Daggoo onar-
Kårtuvdlune OKarpoK.
„so, toKOKaoK! “ Stubb onarpoK,
pujortåunilo oriardlugo OKanugpoK:
„sunauvfamiuna imaerusimassoK." —
tauva tamåinavta anertikanissugut
erKigsivigdlune pujortåune imilerpå
isumaliuteKarpalugdlune arferujug-
ssuaK aulariåsanane pugtassoK Kigsi-
migårdlugo.
kap. 46
unåriartarneK
kapitale kingugdlermut tungatitdlu-
go ilångussaK:
arfangniartarnerme inatsisitorKat
maligdlugit umiatsiarssuaK upangniut
umiarssuarmit autdlartarpoK nålagau-
ssok sujugdlermik aicugtoralugo Sma-
lo unåriartugssaK igsorKame sujug-
dlerme anguartuvdlune. iput tåuna
unårniap iputånik taineicartarpoK. ar-
ferssuaK unåriarfigssångorpat sujug-
dliuvdlune unårseriartugssaK talerig-
sussariaKarpoK, tåssame unårssuaK
tåuna ikilérKårtugssaK arferuvdlo u-
miatsiåmut atåssuserneKarnigssånut
aperKutaussugssan ilåtigut arfeK su-
le ungasiartorssuvdlugo någkiune-
KartariaKartarpoK agdlåt ilåtigut isig-
kat 30-t ungasigtigissumut någkiune-
KartariaKartardlune. kisiåne tåssa ar-
fermik malerssorneK ilåtigut KanoK
Kasunardlunilo sivisunartigigaluar-
patdlunit unåriartugssaK ipugtuarta-
riaKartarpoK, ilame ilåtigut agdlåt
ipoKatiminit agsorungnerussariaKar-
tardlune, tåssame umiatsiarssuarme
nålagkamut tugdliussutut issigineKar-
poK taimalo ipugtuinarnit Kumut issi-
gineKartardlune. tamånéinåungilardle.
sujugkauvdlune ipugtoK ilaminut ta-
manut KimagsaissuvoK ipoKatine niv-
dlersarfigalugit tuaverssortuardlugit-
dlo. tamåna KanoK ilåtigut ilunger-
sornartigisinaussoK inuit umiatsiar-
ssuarme peKatausimassut kisimik o-
Kautigisinauvåt. uvanga ingminut o-
Kalugtuarisaguma taimatut suaortar-
niånguardlungalo iporujugssuarsinåu-
ngilanga sivisumik. unårniartugssaK
taimatut ipugssuatålerugtortoK ilåti-
gut suaortoKartarpoK: „Kå, nikugtera-
luarit, kapississarnigtutdlo kapeKiuk!"
taimaisigpat unårniartugssaK peKi-
saoK ipunilo aulajangerssordlUgo, tau-
va kaujatdlagtarpoK unårssuardlo ili-
ssivianit tiguguniuk tamaviånguat su-
jumut arfermut kåputeriåsavå Kanor-
dlunit iliordlune sumutdlunit arferup
ilagigunagånut tugteriartardlugo. ar-
fangniartartut tamaisa atautsimut
issigisagåine tupingnångilaK unåriar-
tartut 50-it sordlo någkiarångata tat-
dlimat kisimik encuisinaussarmata.
tupingnångilaK unårniartartut amer-
dlaKissut perdlorKuneKartarmata ni-
kagssarneKardlutigdlo, tupingnångi-
laK arfangniat amerdlaKissut tarKa-
mingnik kigtorartortarmata, tuping-
nångilardlo arfangniat umiarssuit ilå-
tigut ukiut sisamat anguvdlugit mu-
lussariaKartarmata. tåssame sut ta-
maisa atautsimut issigisagåine umiat-
siarssuarme unårniartartup KanoK så-
kortutigissumik unåriarnera amerdla-
nerpagssuartigut iluagtitsinigssamut
aulajangissussarpoK. avdlatut OKar-
dlurie, tupingnångilaK arferpagssuit
uniorneKartarmata ilåtigutdlo pika-
luarneKåinartardlutik, ilimagineKarsi-
nåungilarme unårniartugssaK iporu-
jugssuarsimavdlune KasorKaidssoK a-
nertikaKissordlo piumassaussoK ma-
ligdlugo nakissuseKåsassoK.
tauvale unåriarneK sujugdleK iluag-
tigpat ajornartorsiornigssaK tugdleK
pilersarpoK, tåssalo umiatsiarssuaK
arfermut Kimugititdlune autdlartor-
dlo. arfeK naulingneKarpat alerssuar-
dlo autdlartordlo unårniartoK umiat-
siamilo aKugtOK inimingnik taorsigig-
tarput, tåssalo tamåna inungnut tåu-
kununga pinarane åmale umiatsiar-
miunut tamanut navianaitsuinauneK
ajorpoK.
tamåko erKartutsiaréravkit soKuti-
gingitdluinarpara inuit avdlat KanoK
oKarumåsagaluarpata, uvangame isu-
maKarpunga arfangniat taimatut iler-
KutoKaKarnerat ajuvigdlune ajortoK.
umiatsiap nålagå tamatigut inigssa-
vingminitariaKaraluarpoK, tåssalo su-
juane. unåriartartugssaussariaKara-
luarpoK amale arfeK kaporneKalisag-
pat soruname kapuissugssauvdlune
(tåssalume taimaisiortarpoK). pingår-
nerussorme unauvoK arfermik ikilér-
Kårtugssauvdlune unårniartugssaK
uvanga isumaga maligdlugo iputinik
agtuissariaKångitdluinaraluarpoK pi-
ssariaKardluinalersinago. tamåna u-
miatsiarssup malerssuinerane sukait-
dlissutausinauvorme, kisiåne nunat
éssigingitsut arfangniartartuinik ili-
simassåka maligdlugit isumaKavigpu-
nga taimatut unåriartugssaK iputinik
agtuissugssau j ungnaerdlugo su j umut
inigssisimåinartugssångortikaluaråine
tauva Kularnångitdluinarmat arfer-
nut någkiaraluardlune uniortarnerit
ikingnérarssuångusagaluartut.
arferssuarnut ikilérKårtusavdlune
unårniartugssaK KasusimassariaKå-
ngilaK.
kap. 47
Stubbip unukorsiutai.
Stubbip arfagtå umiarssuarput Ki-
mangåtsiaKalugo pissarårput. taima-
ne anoreKångilaK taimåitumigdlo u-
miatsiarssuavut pingasut sujulerigsit-
dlugit arréKissumik kalilerparput.
inuit 18-iuvugut, tåssalo tatdlit 36-t
åmalo 180-inik inuaKartut umassor-
ssuaK tOKUngassoK OKimaeKissordlo
nal. akunerpagssuine kaligtuarparput,
tåssalume KaKutiguinaK malugisinau-
ssarparput sujumut nikerialårsima-
ssugut. tamåna takussutauvoK arfer-
ssuaK kalitarput KanoK angitigisima-
SSOK.
taimaitdlune tårsivoK, kisiåne Kut-
dlit pingasut Kulerigdlutik Pequodip
néparutainitut sumukarnigssavtinik
ajoKersorpåtigut. taimaitdlutalume u-
miarssuaK ima Kanigtigilerparput ag-
dlåt Akab issigisinaulerdlugo ingmi-
kut Kutdlermik tigumiardlune umiar-
ssup Kuleruåtigut alåkartertoK. sani-
lingiukavta nipaKarane arfagtarssuar-
put issigitsiarpå tauvalo pissarnermi-
sut pitugtorKugamiuk KutdleK tigu-
miane umiarssuarmiut ilanut tuniupå
iniminutdlo iseriartordlune kingorna-
lo tåkugane. anaguane uvdlåkut ait-
såt tåkuterKigpoK.
arferssuaK malerssoratdlaravtigo
Akab pissarnermisut alapernaerssuer-
KigsårpoK, sordlume taimåitartoK. ki-
siåne måna pissarineKarmat sordlu-
me nåmagivatdlångikå, ila sordlume
kamagsimanga j agtordlunit. påsivåme
arferssuaK una tåssåungingmat Moby
Dick. nalungilåme sujunertane Ka-
ningnerulersimanago arferit 1000-it-
dlunit umiarssuarminut taliguneKara-
luarpata. kisiåne Akab iniminut sule
tarritdluéngitsordlunit umiarssuarme
kalungnerpalugssuaK agdlunaussatdlo
anaordlugpatdlagtarnerat kisimik tu-
sarssaulerput, sordlume umiarssuar-
miut kisartorniardlutik ulåputilersut.
kisiåne tåssane umiarssuaK pinane,
kisiåne arferssuaK una toKungassoK
pitugtorneKåsaoK. månåkut arfer-
ssuaK umiarssuarmut taliguneKarpoK
niaKorssua kingugdlingordlugo sar-
pigssuilo sujugdlingordlugit. (arfeK
taligunenartoK pitugtornialerdlugo a-
jornaitsuinauneK ajorpoK, tåssame ar-
ferit amerdlanerpagssuit pingårtumik
kigutiligssuit toKUvdlutigdlo amerdla-
nertigut agsut kitsortarmata. taiméi-
tumigdlo pitugtortariaKalersitdlugo
pitsaunerpåmik Kajangnaerssuivfigi-
neKarsinaussut, tåssa Kiporai imalu-
nit sarpia. pitugtornialersitdlugo ator-
toKarput agsut iluartumik, taimalo
arferup pitugtorfigsså samaningåt-
siarssuarmikaluartOK ajornartorsiuti-
gineKarneK ajorpoK. agdlunaussaK a-
mitsoK nuatigut Kissugtalik putuling-
mik oicimailutalerdlugo ningitarpåt
arferup igdlua’tungåtigut, tauvalo ar-
feK åmut Kångerålo OKimailutå unig-
tinartarpåt agdlunaussavdlo igdlua-
tungå Kissugtalik arferup igdlua’tu-
ngåtigut isumaminik pugtatdlartar-
poK. tåssalo taimailivdlutik kalung-
nerit ajornångitsumik amorsinauler-
tarpait).
unuk taimane nålagarput nuånåg-
ssaKångikaluartoK aKugtorusia Stubb
avdlauvdluinarpoK. nuånatåvigsorssu-
vok sordlume imaica inulitdlaramile
arfermik pernarsimassoK. imame nuå-
nårtigaoK icimatigalunilo agdlåt aKUg-
tunerup Starbuckip Kutdliuneruga-
luardlune sivikitsumik ingminiginar-
tariaKardlugo. Stubbiuna nerissagssa-
nik nuånarissalik.
(nangitagssa k).
Snak
smelteost
imugssuak
tarnutagak:
Der cr nok til 11 dejlige stykker smørrebrød i
et bæger SNAK. - Vælg HUMMER, REJER,
CHAMPIGNON, SKINKE, eller DANA-
BLU.
SNAK imertarfiussamTtok igfianut kagdlcr-
sugagssanut mamartunut Il-nut namagpok.
kinikit HUMMER, REJER, CHAMPIG-
NON, SKINKE, imalunft DANABLU.
KRAFT]

KOMPLET KVALITETSUDSTYR
TIL ALLE BÅNDAMATØRER!
DEN
ORIGINALE
GRATIS MEDFØLGER:
★ 12 timers SUPERTON lydbånd
★ LUXOR mikrofon
30 min. stereobånd
UXOR STEREO BANDOPTAGER
KOSTER STADIG 1395
AKAI Ikke alene el nyt lydbånd, men også et bedre lydbånd.
yy stereohovedtele- Passer til alle båndoptagere
( foner giver Dem og findes i alle typer.
den helt rigtige
musikgengivelse. 2X8 ohm impedans. Pris 138.50 kr. Superion
AKAI TAPE SPLEJSER
De får smukkere og
stærkere splejsninger i
professionel kva-
litet, når De be-
nytter AKAI tape
splejser. 37.50
Musik og underholdning
i lange baner
Nu findes der ca. 500 forskel-
lige musikoptagelser på bånd
til priser fra 36.50 kr., også
til Deres båndoptager.
Forl. brochure hos radioforh. ell. pi vor døgntelefon BY 9850 A
Import: F. H. C. Electronics
Komplet kvalifefsudsfyr til alle båndamatører!
båndopfagerinik nuanarissalingnut atorfugssat tamaisa pifsauner-
siugåinait pigåvutl
32