Náttúrufræðingurinn

Ukioqatigiit

Náttúrufræðingurinn - 1995, Qupperneq 27

Náttúrufræðingurinn - 1995, Qupperneq 27
1. tafla. Framleiðsla á krœklingi eftir löndum árið 1991 (FAO 1993). Land Framleiðsla Framleiðsla (tonn) (%) Tegund Ræktunaraðferð Kína 498.183 37,4 Mytilus edulis Perna viridis Línu- og flekarækt Spánn 191.920 14,4 Mytilus edulis Mytilus galloprovincialis Flekarækt Danmörk 125.762 9,4 Mytilus edulis Botnrækt Ítalía 85.400 6,4 Mytilus galloprovincialis Línurækt Frakkland 62.852 4,7 Mytilus edulis Mytilus galloprovincialis Stólpa- og linurækt Holland 49.254 3,7 Mytilus edulis Botnrækt Þýskaland 29.977 2,3 Mytilus edulis Botnrækt Irland 17.350 1,3 Mytilus edulis Botnrækt, línu- og flekarækt Bandaríkin 17.300 1,3 Mytilus edulis Mytilus californianus Botn- og línurækt Flekarækt Aðrir 254.002 19,1 ■ SKELFISKELDI í HEIMINUM Lengd ræktunartímans fer eftir tegund- inni sem rækta á, ræktunarstað og ræktun- araðferðinni sem notuð er. Hlýsjávarteg- undir vaxa mun hraðar en kaldsjávarteg- undir en einnig vex sama tegundin hraðar við betri umhverfisskilyrði þar sem hiti, fæða, selta og straumar hafa hvað mest áhrif á vöxt. Hengi- rækt tekur í öllum tilfellum styttri tíma en botnrækt þar sem orkuríkari fæðu er að finna uppi í sjó en við sjávarbotn. af kræklingstegundum og má rekja það til mikillar náttúrlegrar útbreiðslu kræklings. Jafnframt er kræklingur harðgerður með tilliti til sjúkdóma og umhverfis og ódýr í ræktun. Af einstökum þjóðum rækta Kínverjar mest, eða tæpan helming heims- Heimsframleiðsla skelfisks, ræktaður og veiddur skelfiskur, var 3,2 milljónir tonna árið 1991. Eins og sjá má af 3. mynd voru samlokur 98% af fram- leiðslunni og kuðungar 2%. Af samlokum er mest ræktað 4. mynd. Krœklingur, Pema viridis og Mytilus edulis. Ljósm. Sigurgeir Sigurjónsson. 189
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72

x

Náttúrufræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Náttúrufræðingurinn
https://timarit.is/publication/337

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.