Fálkinn - 21.06.1930, Blaðsíða 8

8
F A L K I N N
ísland og Danmörk.
O '"llK' o '"Ui.- O '"lli>' O '"Un' O O •"Um* o O '"llu' O •"llK o •'%.■ O •"II..- o ‘"lb>' ■‘'llw O •'Hi.' O •"lli.- O '"llf O •"Ui.- O ■"Ui.- O •"Ui.- © ■"Uf O -"Um' O •"Um' O •"Um’ O '"Um' O ■"Um- O
O '"I||.' O ••'II..' o •"Um' O '"llM' O ■"IIm' O -"Um- 0-"Uo'0 O >"Ui.' 0-"hf O •"Um' O '"Um' -"Um' O >"Um' O •"Uim O "UlM' O '*U|im O •■Uli.' O •"Um' O '"Um- O •"Um' O '"lh" O •"llu' 0'"U..-0',lUf O
0'"Ui.,0'"Um*0'"IUm 0'"IIi.'0'"UimO'"Um’0'"Ui.'0'"Ui.'0'"IIm'0'"Ui.'0'"IIm'0'"Ui.''"Um'0'"IIi.‘0'"Um'0'"I|i.'0'"UimO'"Ui.'0'"IIm'0"UIm'0’"UimO'"UimO'"IIm'0
f
•*Uli.,0'"l|i.'O
#
„Það var vinátta,
scm að vængjnm friðar
hnjc frá himni
í helgnm blæ.“
(Jónas Hallgrimsson).
Naar jeg som Danmarks Repræsentant her i Landet skal ud-
tale et Önske i Anledning af det islandske Allings Tusindaarsfest,
vil det naturligt være Önsket om, at et fast og oprigtigt Venskab
maa udvikle sig og styrkes mellem de to Folk. Efter den kulturelte
og politiske Udvikling, der i det sidste Aarhundrede har fundet
Sted hos de nordiske Folk, er et saadant indbyrdes Venskab en
Selvfölge. Der er i Virkeligheden nu ikke mere nogensomhelst
naturlig Aarsag til Mistillid, og enhver art af noget saadant mellem
to af de nordiske Folk som det danske og det islandske maa nöd-
vendigvis forsvinde, set i Realiteternes klare Dagslys.
Det Citat, der pryder lndgangen til disse Ord, stammer fra
Digiet „Vinálta“, den skönneste Hymne man kan tænke sig til Ven-
slcabcts Pris, digtet af Islands ypperste Digter. En Traad tilbage til
Fortiden forbinder lilterært og menneskeligt Tankegangen i dette
Digt med Fóstbræðra Saga og Hávamáls Ord: „Maðr es manns
gaman“.
Mine personlige Iagttagelser i de 6 Aar, jeg har levet her, har
bekræftet lndtrykket af tidligere Sagalæsning: lslænderne er
stærke i Venskab som i Strid. Personlig har jeg heldigvis kun er-
faret det förste. Mange Islændere, baade Mænd og Kvinder, har
vist mig oprigtigt og ærligt Venskab, som jeg kun har Grund iit
at være taknemlig for. Overalt hvor jeg har færdedes i By og paa
Land, mellem Bönder og Akademikere, mellem Erhvervslivets
Mænd og Politikere, Iiar jeg personlig aldrig mödt andet end Elsk-
værdighed, Forstaaelse og Gæstfrihed, kort sagt en velvillig lmöde-
kommenhed, som jeg her vil bringe en oprigtig Tak for.
Det er med Nationer som med enkelte Mennesker: Ingen kan
leve isoleret og udcn Venskab. Som Hávamál siger:
„IIr0rnar fjöll
es stendr þorpi á,
hlýrat börkr né barr.“
Ilislorien viser tilstrækkeligt, hvorledes det gaar det Folk, der
afspærrer sig selv i en Værcn sig selv nok, i Fölelsen af egen Kul-
turs Tilslrækkelighed. Det er derfor nödvendigt, ikke mindst for
mindre Folkesamfund som de nordiske, ikke blot at have Fred og
Venslcab med den store Verden, men de styrkcr sig selv og deres
egen Stilling ved et inlimt og oprigligt Venskab med de nærmeste
Frændefolk.
Netop som Repræsentant for et af Islands nærmeste Frænde-
folk kan jeg ved dcnne Lejlighed ikke lade være at udtrykke min
Glæde over den haslige Udviklihg, jeg har set det moderne Island
gennemlöbe i de Aar jeg har været her Denne rivende Udvik-
ling giver gode Löfter for det islandske Folks Fremlid, baade
kulturelt og ökonomisk.
Til min hjerlelige Lyköskning til det ærværdige Altings
Tusindaars Jubilæum vil jeg derfor föje mine varmeste og oprig-
tigste Önsker om, at det islandske Folk lykkeligt maa fortsætte ad
den kulturelle og ökonomiske Udviklings Bane, og at i samme Grad
et ærligt Venslcab mellem det danske og det islandske Folk sladig
maa trives og befæstes.
FR. de FONTENAY.
Sendiherra Dana.
Sambandsþjóð vor fjölmennir
á Alþingisliátíðina. Stauning for-
sætisráðherra verður lijer stadd-
ur sem gestur stjórnarinnar og
ef til vill fleiri ráðherrar Dana.
Frá ríkisþinginu danska koma
sem opinbérir fulltrúar forset-
arnir Jenscn-Klejs og H. P. Han-
sen. En auk þeirra verða fjölda
margir danskir þingmenn stadd-
ir á liátíðinni, komnir hingað
jafnframt til þess að sitja þing-
mannaráðstefnu Norðurlanda,
sem haldin verður lijer í þetta
skifti. Þá má nefna, að danskir
stúdentar koma liingað fjölmenn-
ir á norræna stúdentamótið,
Fyrri heimsóknir Dana á þess-
ari öld hafa jafnan orðið til þess,
að auka skilning sambandsþjóð-
anna hvorri á annari. Af hinni
komandi heimsókn má ekki síst
vænta góðs í þessu efni. Danir
hafa sýnt fullan skilning á þjóð-
ernis- og sjálfstæðishug Islend-
inga, mcð viðurkcnningu sinni á
fullveldi Islands árið 1918. Síðan
er sambúðin orðin hlýrri en áður
var, því að þeim steini er lirint
úr götunni, sem til mestrar á-
stcytingar varð fyrrum: að Is-
land væri undirþjóð.
íslendingar fagna komu hinna
mörgu göfugu gesta, sem heim-
sækja landið í tilefni af þúsund
ára afmæli Alþingis. En af á-
stæðum, sem öllum mega vera
ljósar, eiga kveðjur þær, sem
gestir sambandsþjóðar vorrar fá
hjá íslenskri þjóð, dýpri rætur
en aðrar,