Árbók Háskóla Íslands

Årgang

Árbók Háskóla Íslands - 01.01.1947, Side 97

Árbók Háskóla Íslands - 01.01.1947, Side 97
95 universitet som representant for Det norske videnskapsaka- demi i Oslo og for Oslo universitet, og jeg har den beklem- mende fölelse at egentlig burde pá denne plass ha státt en annen nordmann, en historiker eller filolog med et förstehánds- kjennskap til báde Island og Norge i sagatiden; men sá pröver jeg á tröste meg med den tanke at ved siden av alle de ord som i talene nu ved Snorrehöitiden stadig lyder, og bör lyde, om forbindelsen mellom váre to land i middelalderen, kan det kanskje være rett á peke pá noe som er mindre kjent og páaktet: at ogsá i de siste 3—400 ár (det tidsrom mine egne studier nærmest omfatter) har norsk ándsliv atter og atter mottatt befruktning fra Island. Da Norge igjen, etter lang tids ándelig dvale, omkring 1550 begynte á fá en skreven litteratur, hörte tre Snorre-overset- tere, — Mats Störssönn, Laurents Hanssönn og Peder Claus- sönn Friis, — til hovedmennene. Bergenshumanistene med Ab- salon Pederssönn Beyer i spissen studerte de gamle sagaer og samlet flittig pá norröne manuskripter, og hovedmennene blant Oslohumanistene omkring 1600 var biskop Jens Nilssönn, som egenhendig skrev av hele Snorre-hándskriftet Jöfraskinna, og lektor Halvard Gunnarssön, som pá grunnlag av sagastudier forfattet den förste trykte Norges-historie pá latin. Arngrím- ur Jónsson har neppe vært uten kontakt med denne det 16. árhundres norske humanisme; men virkelig historisk forskning pá bred basis begynner i Norge först mot slutten av det 17. árhundre med en islending som ble kongelig norsk historiograf og bosatte seg pá Karmöy: Tormod Torfæus. I kritisk innsikt kan Torfæus ikke tilnærmelsesvis holde mál med sin venn Arni Magnusson, men til gjengjeld var Torfæus utrustet med litterært págangsmot og robust arbeidsglede, slik at han ble i stand til á sende ut en lang rekke historiske skrif- ter pá latin, med Historia rerum Norvegicarum som sluttstenen pá sitt livsverk. De 4 svære foliantene den besto av, ble til styr- kelse for den váknende nasjonalbevissthet i Norge, de ble lest og studert i mange land og beundret av to sá dypt forskjellige menn som Holberg og Grundtvig.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134

x

Árbók Háskóla Íslands

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Háskóla Íslands
https://timarit.is/publication/588

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.