Fróðskaparrit - 01.01.2007, Qupperneq 48

46
NATIONAL IDENTITET I DET FÆRØSKFAGLIGE RUM
I DETALMENE GYMNASIUM
Distancering til den nationale
selvopfattelse
Udsagn 2.3.2 har klart en ironisk distance
til det billede, der tegnes af den typiske
færing. Ironien ligger især i udsagnet, at
vedkommende “taler stort set kun om
færøske forhold, situationen i landet pá alle
máder o.a.” [losar mestsum bara um føroysk
viðurskiftir, støðuna í landinum í allar mátar o.a.]
og gár i det særlige færøske tøj, “kot,” som
bestemt ikke er en klædningsgenstand, som
er typisk i gadebilledet, men som snarere af
den nuværende republikanske leder, Høgni
Hoydal, er blevet brugt som et semiotisk
udtryk for færingers kamp for selvstændig-
hed. Nár vedkommende svarer, hvordan
hun er i forhold til dette billede af den typi-
ske færing, bliver distancen endnu ty-
deligere: “Jeg er selv langt mere anonym
(hvis man kan sige det sádan), jeg gár i al-
mindeligt modetøj og taler sá lidt som mu-
ligt om færøsk politik o.a.” [Eg sjálv eri nógv
meiri anonym (um man kann siga so) gangi í vanl.
mótaklæðum og tosi so lítið sum møguligt um fø.
politikk o.a.]. Den semiotisk udtrykte mod-
sætning, der ligger i modetøj vs. kot, danner
et modbillede til den politisk aktive og ide-
ologisk bevidste bonde fra den nationale pe-
riode. Endvidere bliver der i udsagnet ud-
trykt en modsætning mellem en traditional-
ismediskurs og en modernitetsdiskurs, hvor
traditionalismediskursen fremstár som en
tillært diskurs, som subjektet tager afstand
fra med ironi og ved ikke at identificere sig
med det semiotiske udtryk, som hun selv
fremstiller af den typiske færing. Ved at
bruge ordet “modetøj,” som má siges at
være en flydende betegnelse og primært ud-
trykker modernitet og samtidighed, frem-
stár der i udsagnet en modsætning mellem
modernitet og samtidighed pá den ene side
og tradition og historicitet pá den anden.
Denne informant kommer uopfordret
med en bemærkning til sit svar om, hvorfor
det færøsk sprog har ”meget stor” betyd-
ning for vedkommende: ”Fordi det er sá
stor en del af min identitet”, hvilket kunne
tyde pá, at det færøske sprog semiotisk/
pragmatisk i dette udsagn opfattes som et
udtryk, der er eksistentielt situeret frem for
ideologisk situeret. Pá den anden side stár
den sproglige diskurs meget stærk i selvets
selvbevidsthed og fremstár som modsæt-
ning til fx det, som informanten fremsætter
som en typisk færing og som selvet dis-
tancerer sig fra gennem en ironisk retorik.
Udsagnet kan endvidere udlægges som et
tegn pá, at traditionalismediskursen stár
meget stærk i den færøskfaglige institution-
aliserede diskurs og den bliver tillige ek-
splicit italesat i denne diskurs. Især nár der
bliver spurgt om kultur og nationalitet. I det
samlede empiriske materiale fremstár præ-
cis dette skisma mellem elevernes dag-
ligdags-/samfundsdiskursorden og den in-
stitutionaliserede færøskfaglige diskursor-
den. Disse to modsætninger bliver i em-
pirien fremstillet som en modsætning mel-
lem modemitet og tradition og delvis som
en modsætning mellem hjemmefødningen
og verdensborgeren.
Den daglige oversvømmelse af fremmed
sprog og lcultur, som et lille kulturomráde
uvilkárligt oplever i den globale verden, er
med til at italesætte nationalitet som et
grundlæggende identitetsspørgsmál, og for-
holdet mellem selvet og landet, selvet og
sproget, bliver fremstillet som en symbiose