Fróðskaparrit - 01.01.2007, Blaðsíða 66
64
NATIONAL IDENTITET I DET FÆRØSKFAGUGE RUM
I DET ALMENE GYMNASIUM
1 Det empiriske materiale, som denne artikel
bygger pá, er primært en kvantitativ/kvalitativ
spørgeskemaundersøgelse, der blev lavet i
næsten alle 3.g klasser (10 ud af 11) i Færøeme
i 2004. Øvrige referencer i artiklen til det
færøskfaglige felt bygger pá forskning, som er
foretaget i tidsrummet 2001 -2004 i det almene
gymnasium i Færøerne, i form af klasserums-
observationer, livshistorie interviews af báde
elever og lærere og kvalitative og kvantitative
spørgeskemaundersøgelser (báde elever og
lærere).
2 Rod Hauge et al ((1998) 2000), s. 38/39
3 Rod Hauge et al. ((1998) 2000), s. 33
4 Anthony Giddens (1985)
5 Benedict Anderson ((1983) 1986), s. 15
6 Jon Milner (2003), s. 47
7 Øyvind Østerud (1991)
8 Spørgeskema 2. okt 02 - Eyð
9 Deixis defmeres sáledes: nearly all sentences
in natural languages encode point of view by
means of deixis. Deixis has to do witli the
ways in which sentences are anchored to cer-
tain aspects of their contexts of utterance, in-
cluding the role of participants in the speech
event and their spatio-temporal and social lo-
cation. For example, the pronoun ‘I’ normally
refers to the participant who have the role of
speaker, whilc ’now’ refers to a time that in-
cludes the time of the utterance, and ‘there’
refers to a place more distant form the speaker
than that indicated by ‘ hcre’ - and so on.”
((Brown & Levinson 1987: 118). Her fra Jon
Milner (upubl. 2004), s. 122).
10 Bo Lindberg (1993)
11 Studentaskúlakunngerðin. Kunngerð nr. 102
frá 26. juni 2001 um studentaskúlar og stak-
greinalestur á studentaskúlastigi, sum seinast
broytt við kunngerð nr. 52 frá 20. august
2004. - ad hoc oversættelse
12 Eyð 2. okt. 2002
131 den nationale periode var det især den tyske
opfattelse af kultur, der var inspirationen for
báde nationsbygningsprojektet og det kultur-
elle arbejde, der blev lavet af nationalbevæg-
elsens tilhængere. Den kulturelle opfattelse
som var dominerende, var i høj grad i over-
ensstemmelse med J.G. Herders opfattelse af
kultur som fælles identitet, hvor hvert folk har
sin kultur og sin ánd (Volkgeist), og hvor
kultur i Herders forfatterskab frit kan ud-
skiftes med ord som ”folk” eller ”nation”.
Folkelighed, som er et af Herders begreber:
”betegner en idealiseret forestilling om op-
rindelig, ægte og ukunstlet kultur, fx folke-
viser, og det bruges i videre forstand om den
oplevelse af samhørighed mellem mennesker
inden for et geografisk omráde, som er be-
grundet i fælles vilkár mht. sprog, historie,
retsopfattelse, natur og fremtidsmál. Folke-
lighed er i denne forstand national, men ikke
nationalistisk: Den er historisk og aktuelt
knyttet til et bestemt folk, men indebærer in-
gen forestilling om overlegenhed i forhold til
andre folk, der hver for sig har udviklet egne
folkelige særpræg” (her gengivet fra den
elektroniske udgave af: Den Store Danske
Encyklopædi, Gyldendal 2004). Det skal
bemærkes, at den udelukkelse eller opfattelse
af, at en kultur er renere end andre, som bl.a.
kendetegnede nazismen, ikke har haft nogen
pedant i den færøske nationalbevægelse, men
den kan nok siges at have bevæget sig pá
kanten i nogen tilfælde, hvilket ikke vil blive
behandlet yderligere i denne artikel, men det
skal alligevel understreges, at jeg har været
opmærksom pá den problematik. Men da der
ikke i det empiriske materiale ses sá meget til
denne rendyrkelse eller yderliggáende udeluk-
kelse og intolerance, har jeg ikke vurderet det
som relevant i denne forbindelse.
14 K-K01B-11
15 K-S01A-6
16 K-S01A-5
17 M-S01X-1
18 M-S01X-1
19 J.Rasmussen (2004), s. 204/05 - referencen
til Vygotsky ogsá her læst hos J. Rasmussen s.