Fróðskaparrit - 01.01.2007, Side 67

TJÓÐARSAMLEIKI í FØROYSKLÆRUGREININl í STUDENTASKÚLANUM
65
201 ff.
20 Som reaktion pá den behavioristiske stimu-
lus/responsmodel, lavede Vygotsky en tre-
kantsmodel, hvor konteksten skal forstás som
en mediering mellem subjekt og objekt. ”Me-
diering kan, afhængigt af kontekst, foregá ved
hjælp af redskaber, symboler, grafik, skemaer
teorier eller modeller, men for Vygotsky var
den vigtigste af alle fonner for mediering den
sproglige. Sproget kan mere end noget andet
artefakt mediere mellem det subjektive og det
objektive, men ogsá mellem lavere og højere
mentale funktioner, hvor de sidste per de-
finition er kulturelt medierede. Et artefakt er
et produkt af menneskelig frembringelse, sá
udtrykket understreger, at medierende arte-
fakter allerede er bærere af kultur. Vygotsky
sá vel nærmest artefakter som en parallel til
tekniske redskaber, blot med den forskel, at
tekniske redskaber forandrer strukturen i ar-
bejdet, mens artefakter forandrer mentale
strukturer” [J. Rasmussen (2004), s.202]
21 Her læst hos J. Rasmussen (2004) s. 201/202
22 K-K01B-1 - ville have valgt tjóðveldisflokkur
23 K-K01B-3 - upolitisk
24 K-S01A-4 - ville have valgt sjálvstýrisflokkur
25 K-H01B-4 - ville have valgt fólkaflokkur
26 K-S01X-9 - ville have valgt tjóðveldisflokkur
27 Eyð er ikke den eneste af informanterne, som
placerer den typiske færing i Danmark; andre
exx ses hos Marta og Eyðdis
28 50% (12) af dem, der tilhører denne kategori,
har svaret som denne elev, 45,8% (11) har
svaret fra den bygd/by, jeg kommer fra, og
4,2% (1) havde svaret dansk statsborger
29 Her stár det lige mellem dem, der har svaret
by/bygd og færing 37,5% (9). 16,7%(4) har
ikke svaret og 8,3% (2) har svaret dansk
statsborger
30 Her svarer 20,8% (5) det samme som denne
informant, europæer svarer 25% (6), dansk
statsborger/ikke svaret: 16,7% (4), til den
vestlige verden: 12,5% (3), Nordbo: 8,3% (2)
31 Udsagn: 2.1.2, 2.3.3 og 2.4.3: K-H01A-2
32 Udsagn 2.3.2-2.6.2: K-H01Ð-9
33 Udsagn 2.1.1 -2.7.1: K-H01Ð-7
34 K-K01B-2
35 DSDE siger bl.a. sáledes om begrebet ”folk”:
Den nationale betydning af begrebet folk har
rødder i 1800-t.s nationalromantik og ideen
om, at (national)stater kun bør rumme en
nation. Folket som synonym for nationen eller
den etniske gruppe opfattes som mennesker
med fælles sprog, historie, kultur og evt. race.
36 Rigsdagstidende, folketinget 1906, her læst i
Arnfínnur Thomassen (1985), s.33
37 “Mest som” svarer: 1,4% (2) dansk statsbor-
ger, “Næstmest” svarer: 4,7% (7) dansk stats-
borger, “Tredjemest” svarer: 10,8% dansk
statsborger
38 Føler sig som Nordbo, som nr. 2: 8,1% (12),
nr. 3: 26,4% (39). Ingen føler sig som Nordbo,
som nr. 1
39 M- H01X-9
40 I 2003 svarede pigerne i Vágur 81,3% færøsk
og 18,8% dansk.
41 K-K01A-2
42 M-K01A-9
43 J.Rasmussen (2004) - se note 18
44 Ifølge DSDE defíneres modeme nationer
stadig ud fra to forskellige máder, hhv. den
“franske” og den “tyske”. Det franske na-
tionsbegreb lægger vægten pá ovcrbevisning,
sprog og kultur (civilisation) og gav indtil
1990’erne automatisk borgerret (indfødsret)
til alle, som fødtes pá fransk territorium, jus
soli. Det tyske nationsbegreb, der blev lov-
fæstet i Biirgerliches Gesetzbuch fra 1913,
lægger vægt pá fødsel og afstamning, jus san-
guinis. Denne bestemmelse af nationalitet er
stadig gældende i Forbundsrepublikken, Dan-
mark og de fleste andre europæiske lande.
45 M-H01U-4
4í’M.A.K. Halliday (M.I.M. Matthiessen),
(2004), s.31
47 fx nævner 10 ud af 16 elever færøsk dans som
typisk færøsk kultur i det skriftlige kvalitative
spørgeskema 4.okt.2002