Læknablaðið - 01.06.1963, Blaðsíða 27

LÆKNABLAÐIÐ
55
vendt i Scliweiz, ikke er sat i
forbindelse med fostermisdan-
nelser.
Hepp (1962) sammenlignede
tyske og amerikanske patient-
materialer og fandt for perioden
1959—1961 en selektiv stigning
i antallet af fokomelier og nogle
andre armdysplasier i Vest-
Tvskland. Det erindres, at tali-
domid aldrig blev markedsvare
i De Forenede Stater. Det er
derfor overordentlig sandsyn-
ligt, at stigningen i antallet af
de omtalte sjældne og karak-
teristiske extremitetsdeformi-
teter kun skyldtes talidomid og
ikke andre stoffer.
I De Forenede Stater födes
livert ár 250.000 börn med be-
tydelige kongenile misdannelser
(significant birth defects) og i
England födes næsten 2% af
alle börn med misdannelser
(Montagu 1962). Kongenite mis-
dannelser er kommet stærkt i
forgrunden i löbet af de sidste
ár grundet effektiv bekæm-
pelse af de i liarnealderen tid-
ligere sá farefulde infektions-
svgdomme. Kalter & Warkany
(1959) finder sáledes, at nu dör
10 gange flere börn som fölge
af kongenite misdannelser end
tidligere af 5 farlige infektions-
sygdomme. Der foreligger end-
videre overbevisende meddelel-
ser om en reel stigning i an-
tallet af visse svære kongenite
misdannelser (jfr. De Rudders
1959). Vor viden om ársagene
til kongenite deformiteter er
meget mangelfuld. Den lera-
logene virkning af talidomid gör
det imidlertid klart, at tilsyne-
ladende ufarlige og meget an-
vendte farmaka kan fremkalde
katastrofale deformiteter hos
menneskefostre. Til alt held var
de af talidomid fremkaldte mis-
dannelser sá karakteristiske, at
den kausale sammenbæng bur-
tigt blev opdaget.
Det kan siges, at den sákaldte
talidomidaffære bar været et
storstilet forsög med menne-
sker. Alle kan være enige deri,
at udfaldet af dette forsög var
uvenlet og i mange tilfælde
Iiöjst tragisk. Forsöget bar
imidlertid ikke været uden posi-
live resultater, idet vi nu er ble-
vet særlig opmærksomme pá ri-
sikoen for skadelig indvirkning
af farmaka pá mennesker i den
periode i deres liv, som er sine
qua non, nemlig de ca. 300 dage
vi tilbringer i moderens liv og
pá det neonatale stadium, samt
pá farerne ved optagelse og an-
vendelse af nye lægemidler.
M. F. Ashley Montagu har i
sin bog Prenatal Influences (jfr.
litteraturlisten) samlet störste
delen af vor nuværende viden
om skadelig inflvdelse af far-
maka pá fostre og nyfödte.
Farmaka, fostre og nyfödte.
Placenta er permeabel for
langt de fleste stoffer med mole-
kvlevægt mindre end 1000 (Ba-