Læknablaðið - 01.06.1963, Blaðsíða 32

58
LÆ KNABLAÐIÐ
ikke kendskab til nogen foster-
beskadigende virkning af orale
antidiabetika eller af klorpro-
mazin (undtagen nár meget
store doser klorpromazin an-
vendes). Reserpin kan derimod,
selv nár det gives i smá doser
til gravide i perioden op til föd-
slen, let fremkalde toksiske
symptomer lios afkommet (na-
sal kongestion, næseflod, slöv-
bed m. v. (Budnick et al. 1955).
Klortiazidderivater og seda-
tiva af forskellig art (andre end
fentiazinderivater og reserpin)
er meget anvendte farmaka i
graviditetsperioden. Imidlertid
foreligger tilsyneladende ingen
meddelelser om skadelig virk-
ning af disse stoffer pá men-
neskefostre. Talidomid synes
forelöbig at være en undtagelse.
Hos mus er drægtigbedsperio-
den 30 dage. Udsættes drægtige
mus for röntgenbestráling af en
bestemt stvrke (200 r) en enkelt
gang i löbet af de 5—6 förste
dage efter parringen, dör 80%
af fostrene, mens de resterende
20% udvikles og födes som nor-
male individer. Hvis röntgenbe-
stráling af samme styrke gives
en enkelt gang fra 6. til 13. dag
efter parringen, vil fosterdöde-
ligheden stadig være stor (60r/ )
samtidig med, at samtlige fostre
fremviser misdannelser. Rönt-
genbestráling efter 13.—14. dag
bar kun ringe virkning pá fost-
rene i disse forsög (Töndury
1962). Töndury fremhæver, at
den teratogcne virkning af rönt-
genbestrálingen er tidsmæssigt
knvttet til den organgenetiske
fase i udviklingen af ínuse-
fostre.
Hos mennesket er graviditet-
ens varighed 40 uger og den
organgenetiske periode varer
fra ca. den 18. og til ca. den
42. dag efter konceptionen. 1
denne periode skulle menneske-
fostre sáledes være særlig föl-
somme overfor eventuelle tera-
togene virkninger, hvad enten
disse skyldes vira, ioniseret strá-
ling, farmaka eller andre fak-
torer. De hidtidige erfaringer
med mitosehæmmende og radio-
mimetiske stoffer (aminopterin,
busulfan og 6-merkaptopurin)
viser, at disse stoffer altid ud-
över den teratogene virkning i
svangerskabets l.trimester (So-
kal & Lessmann 1960). Som
nævnt udöver talidomid den
teratogene virking fra 4. lil 8.
uge efter konceptionen.
Selv om dyreforsög kan være
uliyre værdifulde, kan de dog
ingenlunde bekræfte eller mod-
bevise, at et stof bar teratogen
virkning pá menneskefostre. Yi
ved nu at talidomid har ringe
teratogen virkning pá fostre til
de mest anvendte laboratoriedyr
(mus og rotter). Kun hos kani-
ner og bestemte musestammer
er det lykkedes at fremkalde de-
formiteter svarende til dem,
som er konstateret bos men-
nesket efter indtagelse af tali-