Læknablaðið

Árgangur

Læknablaðið - 01.06.1963, Blaðsíða 31

Læknablaðið - 01.06.1963, Blaðsíða 31
LÆKNABLAÐIÐ 57 pler pá farmaka, der konjugeres til glukuronsyre i leveren, kan nævnes: K-vitaminanaloger (menadion o. 1.), steroider, sali- cylater, fenacetin, kloramfeni- kol og muligvis dikumarol. Om flere af disse stoffer ved vi, at de nemt kan skade fostre og nvfödte i doser, som er uskade- lige for moderen. Sáledes kan menadion fremkalde kernikte- rus hos premature (Lawrence 1955) og kloramfenikol svnes at være langt giftigere i nyfödt- perioden end i nogen anden al- dersperiode (Sutherland 1959). I dyreforsög hæmmer dikuma- rol protrombindannelsen langt kraftigere hos fostret end hos moderen (Quick 1946; Kraus et al. 1959), hvilket kan medföre hæmorrhagi in utero eller i dcn neonatale periode. Lignende er- faringer er gjort hos mennesket. Jondorf, Maickel & Brodie (1958) liar undersögt in vitro metaholisme af nogle udvalgte farmaka i leveren hos marsvine- fostre, nyfödte marsvin og hos voksne marsvin. De fandt, at i leveren hos nyfödte marsvin og marsvinefostre mangler visse enzymsvstemer, som er nödven- dige for omdannelse og inakti- vering af farmaka i organismen, nemlig glukuronyltransferase, oxydaser og sável N-demetyle- rende som O-dealkylerende en- zymer. Dette hlev ogsá under- bvgget i forsögmed mus invivo. Jondorf og medarhejdere kon- staterede imidlertid, at allerede fá dage efter födslen findes he- gvndende enzymaktivitet i leve- ren hos marsvin. Det er velkendt, at hormoner af steroidkarakter inaktiveres i leveren. I svangerskabsperioden kan indgift af testosteronderiva- ter med gestagen virkning (Pri- molut (R) o. 1.) före til udtalt maskulinisation af pigefostre, uden at mödrene udvikler mas- kuline træk (Wilkins 1960). Hvis stofferne har været an- vendt i svangerskabets 1. tri- mester, kan fölgen hlive gcni- tale misdannelser, som til for- veksling ligner adrenogenitalt svndrom. Bongiovanni et al. (1959) har endvidere fundet den samme paradokse muskulinisa- tion af pigefostre efter indgift af stilhoestrol i svangerskahets 2. og 3. trimester. I forsög med drægtige rotter, som fik indgivet östrogene hormoner, er det og- sá lykkedes at fremkalde mas- kulinisation hos hunfostre. Gives tiouracilderivater til drægtige forsögsdyr, vil ungerne ofte födes med struma og hypo- thyroidisme. Det samme ses hos mennesker (Elphinstone 1953; Piper & Rosen 1963). Piper og Rosen fremhæver, at metyl- tiouracil og lignende prepara- ter muligvis har teratogen virk- ning hos mennesket. I forsög med rotter fremkalder karhuta- mid, klorpromazin og reserpin ahort. Hos mennesket har man
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80
Blaðsíða 81
Blaðsíða 82
Blaðsíða 83
Blaðsíða 84
Blaðsíða 85
Blaðsíða 86
Blaðsíða 87
Blaðsíða 88
Blaðsíða 89
Blaðsíða 90
Blaðsíða 91
Blaðsíða 92
Blaðsíða 93
Blaðsíða 94
Blaðsíða 95
Blaðsíða 96
Blaðsíða 97
Blaðsíða 98
Blaðsíða 99
Blaðsíða 100

x

Læknablaðið

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Læknablaðið
https://timarit.is/publication/986

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.