Læknablaðið - 15.02.1983, Blaðsíða 22

46
LÆKNABLADIÐ
forskningsrád. Den centrale videnskabsetiske
komités sekretariat er beliggende i forsk-
ningssekretariatet, der betjener statens seks
forskningsrád. Den centrale videnskabsetiske
komités funktion er at tage stilling til principi-
elle videnskabsetiske sporgsmál, at besvare
foresporgsler fra ministerier, ministre og an-
dre, at fungere som appelinstans pá foranled-
ning af forskere, der er utilfredse med en
regionalkomités afgorelse, og at forestá ud-
sendelsen af en árlig samlet beretning for de
videnskabsetiske komiteer (hvor dog ogsá de
enkelte regionale komiteer afgiver en beret-
ning lokalt).
I perioden 1980-81 behandlede de danske
videnskabsetiske komiteer 542 nystartede
projekter, og færdigbehandlede 477 af disse
inden árets udgang. Antallet af multicenter-
undersogelser udgjorde 59.
Af de afsluttede projekter foretoges en
egentlig bedommelse af 36, dvs. svarende til
ca. 7,5 %.
Af projekterne omfattede ca. 90 % patien-
ter, og 10 % sunde forsogspersoner.
Fordelingen pá de tre involverede fag var:
lægevidenskab 376, tandlægevidenskab 10, og
lægemiddelvidenskab 118, idet dog en lang
række kontrollerede lægemiddelundersogel-
ser af klinisk-farmakologisk type er rubriceret
under farmaceutisk videnskab.
Sammenfattende kan det om det forste
egentlige beretningsár konkluderes, at det
danske videnskabsetiske komitésystem har
fungeret effektivt. Systemet er blevet accepte-
ret af danske biomedicinske forskere og synes
forelobig ogsá at være opfattet i offentlighe-
den som en garant for danske patienters og
forsogspersoners sikkerhed og ret til selvbe-
stemmelse.
Islands behov?
Ved kontakter med islandske videnskabelige
kredse er det ábenbart, at man ogsá her
mærker kravene til formaliseret videnskabs-
etisk bedommelse eller registrering, nár inter-
nationale tidsskrifter modtager manuskripter
til offentliggorelse. Ogsá kravet fra internatio-
nale fonde, der stotter lægevidenskab m.m.,
om videnskabsetisk vurdering for stillingtagen
til ansogninger erkendes af islandske forskere.
I lys af den udvikling, der er i gang i de
ovrige nordiske lande, er det vanskeligt at se,
at Island vil kunne undgá at oprette én eller
anden form for komitésystem. Det synes
nærliggende at pege pá én landsdækkende
komité. Máske vil det være en fordel, som
man har anset det i Danmark, at operere med
en forsogsordning, der benyttes til at indhente
de nodvendige erfaringer. I Danmark har man
planlagt en sádan periode til at vare tre ár,
hvorefter der skal tages stilling til, om syste-
met har ydet patienter og forsogspersoner
tilstrækkelig sikkerhed, og om ordningen har
virket uden unodig bureaukratisk belastning
af forskerne.
De erfaringer, der i disse ár indhentes i
Finland, Norge, Sverige og Danmark, skulle
gore det lettere for Island at vælge den
administrative struktur inden for videnskabs-
etikken, som passer bedst til landets formál.
Og vi andre kan se frem til pá et senere
tidspunkt at nyde godt af de islandske erfarin-
ger.