Jón á Bægisá

Ataaseq assigiiaat ilaat

Jón á Bægisá - 30.09.2004, Qupperneq 112

Jón á Bægisá - 30.09.2004, Qupperneq 112
Andreas F. Kelletat aufsetzen" (hindra einhvern eða sjá við). Einstaka orðabækur nútímamáls segja þann skilning vera að „fyrnast" þegar talað er um „einen Aufruhr, den Aufstand dámpfen (eindámmen)" (slá á uppþot). Við þessa merkingu - sem helst á við í samhengi ljóðsins „(1905)“ - færir Wilhelm Grimm okkur í öðru bindi „Þýsku orðabókarinnar“ (1860) fjölda dæma: - „den widersacher dampf und tritt den feind zu grund“ - wolan, wolan mein freund, so musz man denn nur dámpfen / den rauch der bittern zeit (Logau) - seinen feind soll man nicht lassen grosz werden, sondern ihn dámpfen, weil er noch klein ist (Olearius) — Pompejus dámpfte den aufstand mit blutiger strenge (Schlosser, Weltgeschichte) Það sem veldur því að lesandi hinar þýsku þýðingar „(1905)“ skuli yfirleitt hugsa um þessa fyrnandi merkingu orðsins „dámpfen" eru rímtengslin við „kámpfen", tengsl sem orðabók Grimms hefur mörg dæmi um: - mit dir, einem solchen lauser kempfen? / wie wol ich dich gar leicht wolt dempfen - umsonst, je hitziger ihr kámpft, / je minder wird sein trotz gedámpft Þetta litla dæmi sýnir ólíka sögulega dýpt fmnskrar og þýskrar tungu og bókmennta. Einstök þýsk orð og orðasambönd eru svo mjög hlaðin sögu- lega (oft neikvætt) að samsvarandi finnsk orð geta ekki haft sömu merk- ingu. Meira að segja hið óheflaða „Sau“ býr yfir slíkri sögulegri dýpt á þýsku. Grófleiki þess kom í veg fyrir að það var tekið upp í rit- og bók- menntamálið svo að notkun þess er yfirleitt minnisverð undantekning. Ég hugsa til ljóðs eftir Paul Celan: „DU LIEGST im grofien Gelausche". Eins og ljóð Turtiainens er það jólakvæði (eins og fram kemur í 7. línu „Es kommt ein Tisch mit Gaben“) og það fjallar um byltingardag, um morðin á Karli Liebknecht og Rósu Luxemburg í janúar 1919: ,,[...]Der Mann ward zum Sieb, die Frau / mufite schwimmen, die Sau / fur sich, fur keinen, fur jeden - / [...]“ („Maðurinn varð að sigti, konan/varð að synda, gyltan/fyrir sig, fyrir engan, fyrir alla — /“) segir Celan. Og hann er að vitna í dómsskjölin frá Berlín - eins og túlkandi hans Peter Szondi hefur sagt: „[...] einer der Mörder, der Jáger Runge, berichtete, úber Rosa Luxem- burg habe es geheifien: Die alte Sau schwimmt schon“ („...einn morð- ingjanna, hermaðurinn Runge, skýrði frá því að menn hafi sagt um Rósu Luxemburg: Gamlagyltan syndirþegar') (Szondi 1972: 119). Orðið „Brei“ á einnig heima í þessari samsætukeðju; við endurlesturinn heyrir maður orðasambandið „jemanden zu Brei zu schlagen“ (berja ein- hvern í graut/buff). Rétt eins og í dæminu um „dámpfen / kámpfen“ á við 110 á .íffic^/áá — Tímarit pýðenda nr. 8 / 2004
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Jón á Bægisá

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Jón á Bægisá
https://timarit.is/publication/1166

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.