Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 12

10
Krone i Aarene 1262 og 1264, hvor den fra at være en
om end lille, saa dog virkelig Fristat sank ned til at
blive en norsk Provins. Selvfølgelig har dette Skridt ikke
været uden Følger for Folket. Men skal Folkets Forned-
relse i det 18de Aarh. sættes i Forbindelse med denne
Begivenhed i det 13de Aarh., ja, saa kan man lige saa
godt gaa endnu længere tilbage. Thi hvad var denne den
politiske Selvstændigheds Opgivelse i Grunden andet end
selv en ligefrem Følge af de sørgelige Tilstande, som
gennem flere Slægtled havde kendetegnet Folkets Liv, og
som Folket selv helt igennem bar Skylden for?
I Stedet for at gaa saa langt tilbage som til det 13 de
Aarh. er der uden Tvivl mere Mening i at søge den egent-
lige Begyndelse paa Elendigheden paa lidt nærmere Hold.
Der er da ogsaa dem, som siger: Ved Reformationens
Indførelse har vi det rette Udgangspunkt. Der maa Be-
gyndelsen sættes. Derved tænker man ikke saa meget
paa Trosskiftet som saadant, Lutherdommens Indførelse,
skønt ogsaa den Synsmaade er gjort gældende, men rig-
tignok af en Jesuitpater. Hvad man derimod nærmest
tænker paa, er den Forandring i Landets Administration,
som fulgte med Reformationen, at vi fra Bispevælden
kommer ind under Kongevælden.
Det lader sig nu ikke paa nogen Maade modbevise, at
denne Forandring i det hele taget var meget skæbnesvang-
er for den islandske Befolkning, og at vi dér har en af
Hovedaarsagerne til Befolkningens Nedgang baade i
økonomisk og national Henseende. Vel var Bispevældens
Tid langt fra nogen Blomstringstid, hverken nationalt
eller økonomisk, mindst af alt økonomisk. De idelige Kla-
ger over de katolske Bispers Haardhændethed og Over-
greb var ingenlunde ugrundede. Især efter at der kom
lutter Udlændinge paa de islandske Bispestole, er det ikke
for meget sagt, at al Bispernes Interesse samlede sig om