Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 103

IOI
men det taaler at vente lidt endnu. De andre Opgaver
taaler det derimod ikke. Folket maa ruskes op af sin
Dvaletilstand, ruskes op til selv at tage fat paa de Opga-
ver, der venter. »Dæmningerne maa gennembrydes, for at
Folkets Livsstrøm kan ledes fremad.«
Ved Tomas Sæmundssons Tilbagekomst fra Uden-
landsrejsen til København, var Breibabålstabur-Præste-
kald i Island blevet ledigt, et af Landets bedste.
Han indgav straks sin Ansøgning til Kongen og fik Kal-
det. Men før Afrejsen fra København til Island sam-
ledes han med nogle af sine bedste Venner til Raadslag-
ning om, hvad der kunde gøres for at sætte mere Liv i
Befolkningen deroppe, holde den vaagen og fremme dens
Lykke og kulturelle Udvikling. Før de skiltes, havde de
planlagt Oprettelsen af et nyt Tidsskrift. Tomas rejste
kort efter hjem til sit Præstekald paa Island. Og det næ-
ste Aar (1835) begyndte det planlagte Aarsskrift at ud-
komme under Navnet Fjølnir. Hermed indledes en ny
Æra i Islands Udvikling. Man har med Rette betegnet den
Periode i Islands Kulturliv, der indledes med »Fjølnirs«
Fremkomst, som Renæssancens Tidsalder for det island-
ske Folk.
SomUdgivere nævntes paaAarsskriftetsTitelblad disse
fire Islændinge: Juristen Brynjålfur Pjetursson (død som
Departementschef i København), Naturforskeren og Dig-
teren Jonas Hallgrimsson, Sprogforskeren Konrad Gisla-
son (død som Professor ved Københavns Universitet) og
Teologen Tåmas Sæmundsson. Sjælen i dette Foretagen-
de og den fra først til sidst bærende Kraft var den sidst-
nævnte. Tåmas Sæmundsson havde da ogsaa skrevet den
indledende Artikel, hvor der gøres udmærket Rede for
Aarsskriftets Formaal. Hvad er det da, de unge Islæn-
dinge vil med det nye Tidsskrift? De vil vække og be-
fæste deres Folks Nationalfølelse og Selvstændig-