Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 86

84
r
Fra først jeg vaagned til dette Liv,
mig Armod fulgte som Slegfredviv;
vi taalte hinanden trods bitre Kaar
i lange seksti og otte Aar.
Om det skal vare, til brister Øjet,
— kun én det véd, Han, os sammenføj ed.
Denne enkle Vise rørte ved sin troskyldige, vemodige
Klang en lærd Englænders Hjerte, der havde læst en
Gengivelse af den i en engelsk Rejsebeskrivelse, hvor
ogsaa den fattige Digters Miltonoversættelse meget ro-
sende omtaltes. Ved sin Mellemkomst fik denne Englæn-
der udvirket, at der af et engelsk Understøttelsesfond
for Digtere og Skribenter bevilgedes den fattige islandske
Skjald en aarlig Understøttelse paa 270 Rdl. Og omtrent
samtidig fik Rask udvirket hos Kong Frederik den Sjette,
at der bevilgedes Jon Thorlåksson en livsvarig aarlig Un-
derstøttelse paa 40 Rdl. Men den fattige Islænding nød
kun en kort Tid disse Herligheder, thi allerede det næste
Aar fandt hans af Gigt og Alderdomssvaghed medtagne
Legeme sin Hvile i Graven (18x9), just som han havde
gjort sin Oversættelse af Klopstocks »Messias« færdig.
Blandt Jon Thorlåkssons mange Beundrere staar i
forreste Række Digteren Bjarni Thorarensen, »den is-
landske romantiske Digtnings Fader«. Sin udelte Be-
undring for den fattige Skjald har han givet et følt og
smukt Udtryk i følgende Hyldingsvers, som her gengives
i Oversættelse:
svækket af Alderdom,
og hindred mig fra
Dig Hjælp at yde.
Guld gav jeg Dig,
hvis Guld jeg aatte.
Hil Dig, Du Islands
store Milton!
Først da blev jeg
paa Fattigdom harm,
da den plaged Dig,