Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 15

i3
den, end Befolkningens Trivsel og Fremgang. Værre
blev det dog efter Enevoldsmagtens Indførelse. Fra den
Tid af blev Administrationen delt mellem Stiftamtmand,
Amtmand og Landfoged. Til at beklæde Stiftamtmands-
værdigheden udsaa man gerne højadelige Personer, Ad-
miraler og andre Personer af Stand. Den første, der ud-
saas til at beklæde denne Værdighed, var Kristian den
Femtes og Sofie Amalie Moth’s Søn, Ulrich Chri-
stian Gyldenløve, sikkert den mest højbaarne Per-
son, som nogensinde har beklædt et Statsembede i Is-
land. Men den islandske Befolkning oplevede aldrig at
sé hans Høj-Ekscellence, thi Vejen til Island var i de Ti-
der lang, selv for en Admiral. Men det var da ogsaa i de
første hundrede Aar Regelen, at Stiftamtmændene slet
ikke viste deres hulde Aasyn der yderst mod Norden.
Den eneste af de 6 første Stiftamtmænd, som vides at
have beæret Island med et Besøg, var Admiral Peter
Råben. Han foretog virkelig i Sommeren 1720 en
Rejse did op med Fregatten »Søridderen« og tilbragte 6
Uger i Havnefjord ombord i Fregatten uden at sætte sin
Fod paa Land mere end en eneste Gang, da han lod sig
sætte over til de varme Kilder i Nærheden af Reykjavik.
Men det traf sig saa uheldigt paa denne Tur, at Ekscel-
lencen blev gennemblødt af Regn. Dette medtog ham saa
stærkt, at han skyndte sig at komme ombord i sin Fregat,
hvor han saa tilbragte Resten af de 6 Uger i Sengen.
Thi paa sine Ben kunde han slet ikke staa. Han var nem-
lig i høj Grad Podagrist og havde ikke kunnet taale den
Smule Vædelse fra oven. Han fik end ikke besøgt Kongs-
gaarden Bessastabir, hvor hans befuldmægtigede, Amt-
manden, residerede, og den ligger dog ikke stort mere
end to Fjerdingvej fra Havnefjord. Den sidste af de
6 Stiftamtmænd, Baron von Prock, blev ved sin Ud-
nævnelse straks beordret til at rejse over til Island (1768),