Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Side 95

93
han sig til Optagelse i Latinskolen paa BessastaSir, hvor-
fra han efter fire Aars Forløb dimitteredes. Han var saa-
ledes allerede en moden Mand paa 25 Aar, da han i Efter-
aaret 1826 ankom til Universitetet i København for at
studere Lovkyndighed. Han blev snart sine unge Lands-
mænds Fører dernede og fik en meget heldig Indflydelse
paa denne lille Studenterkoloni, som jo ikke altid havde
haft det bedste Ord paa sig. For at vække deres Interesse
for deres Fødeøs kulturelle og sociale Fremskridt, som
for ham selv allerede var blevet den store Hovedsag, han
vilde hellige sit Liv, fik han bl. a. udvirket, at de unge
Mennesker begyndte at samles til regelmæssige Diskus-
sionsmøder, hvor Fødeøens Anliggender sattes under De-
bat. Hermed vilde han hos sine Kammerater vække og
udvikle en levende Nationalfølelse, der kunde komme
Fædrelandet til Gode, naar de en Gang vendte tilbage til
Island efter tilendebragte Studier. Men dette var ham i
Længden ikke Arbejdsfelt nok. Han brændte i Sjælen
efter ogsaa at paavirke sine Landsmænd derhjemme, som
endnu knap vidste, hvad der tjente til deres Gavn. Han
kunde ikke vente med det, til han var færdig med Stude-
ringerne. Allerede i sit tredje Studenteraar begyndte han
sammen med en Ven og jævnaldrende et eget Tidsskrift,
for derigennem at faa ogsaa den islandske Almenhed i
Tale og vække den til Selvtænkning. »Armann d al[ringi«
var dét Navn, dette mærkelige Tidsskrift fik, sikkert hvad
Aand og Indhold angaar et af de mest gedigne Tidsskrif-
ter, der er udgaaet fra en Studenterkreds. Indholdet danne-
desaf Smaaafhandlinger, som dels i Almindelighed sigtede
til Almenaandens Oplivelse, Modersmaalets Bevaring m. v.,
dels mere i det enkelte søgte at virke for Næringsvejenes
Udvikling og økonomiske Fremskridt. Disse Smaaaf—
handlinger fremtræder i dialogisk Form, idet der som
Kamme benyttes Meningsudveksling mellem nogle paa