Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 79

77
bedsmænd i Landet underskrevet Petition til Regerin-
gen: »Islands almindelige Ansøgning om Handelsfrihe-
der« (Kbh. 1797). Heri gav han en udførlig Beskrivelse
af de saare utilfredsstillende Handelsforhold og en lidet
smigrende Skildring af de dansk-islandske handlendes
Opførsel over for Befolkningen. Denne Skildring indvik-
lede ham i heftig Polemik med de handlende, en Polemik,
som ikke lod noget tilbage at ønske i Retning af nær-
gaaende personlige Insinuationer og Beskyldninger paa
begge Sider. Sin gamle Fader Stiftamtmanden kunde
Magnus Stephensen ikke bevæge til at tage sig af Pe-
titionen eller anbefale den. Men Sønnen gav ikke tabt
for det. Efter at han havde faaet de allerfleste Syssel-
mænd og Provster og begge Landets Amtmænd med
(hvoraf den ene var den danskfødte Amtmand Vibe), lod
han Ansøgningen trykke med vidtløftige Bilag og ned-
sende til Regeringen i København. Men den almindelige
Ansøgning fik ingen god Modtagelse dernede. Som Svar
paa den udkom der samme Aar et kgl. Reskript, hvori
Kongen udtaler sin store Misbilligelse af den fremkomne
Ansøgning og sin alvorlige Utilfredshed med de Embeds-
mænd, Sysselmænd og Provster, der har undertegnet
den med Navn. Ogsaa begge Amtmænd fik en meget
unaadig Irettesættelse, især dog den islandske Stefån
Thorarensen, som med allerstørste Uret stemples som
den egentlige Ophavsmand til hele den Affære. Det gives
ham ligefrem fuldt ud til Kende, at egentlig havde han
fortjent at afsættes for sin Optræden, men for denne
Gang vil man dog lade Naade gaa for Ret, idet det maa
formodes, at hans Forseelse mere skyldes blind Iver end
ond Vilje. Her er Regeringen nærved at »rette Smed
for Bager«, eftersom det jo var den tilstrækkelig bekendt,
at Magnus Stephensen og ingen anden var den rette, ja
eneste Ophavsmand til Ansøgningen. Men ham nævner