Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 73

71
haft en indgribende Betydning for sit Land og Folk. Med
fortrinlige Kundskaber og flersidig Dannelse forbandt
han en ualmindelig Virkelyst og en med Forfængelighed
parret Ærgerrighed, som stadig holdt ham i Aande. Hans
Interesser var mange og vidtomfattende. Han fortæller
selv, at han som ganske ung paa Island følte sig hen-
draget til gejstlig Virksomhed, i København studerede
han, ved Siden af Jura, Naturvidenskaberne og dyrkede
Sang, Dans og nyere Sprog. Samtidens Smag og Oplys-
ningstidens hele Livssyn tilegnede han sig ganske.
For Magnus Stephensen stod det islandske Aandsliv
°g største Delen af den gængse Litteratur som Barbari
fra det 16de og 17de Aarh., som forlængst havde tabt
sin Berettigelse. Det i København 1779 oprettede Selskab
til almen Oplysnings Fremme »det islandske Litteratur-
selskab« havde Stephensen ydet en kraftig Støtte under
sit Ophold dernede; men efter at han havde nedsat sig
paa sin Fødeø, fandt han det mere hensigtsmæssigt selv
at oprette et nyt Selskab med samme Formaal, hvis Sty-
relse han selv kunde tage i sin Haand. Dette nye Sel-
skab gav han Navnet: »Det islandske Lands-
oplysningsselskab« (LandsuppfræSingarf j elag).
Programmet var jo med al Tydelighed angivet i selve
Selskabets Navn, og det bør siges til Stephensens store
Ros, at han til sin Dødsdag ikke svigtede sit Program.
Paa den Tid da han fik dette nye Selskab til Oplysnin-
gens Fremme oprettet, forefandtes der i Island tvende
Bogtrykkerier, det ene paa Hrappsey i Bredebugten, det
andet paa Holar i Nordlandet. Hvad der udkom af Bø-
ger fra disse Trykkerier, var hovedsagelig forældet Op-
hyggelseslitteratur og middelmaadige rimede Fortællin-
ger (rimur). For nu at kunne realisere sine mange Pla-
ner med Hensyn til Reformer paa Folkeoplysningens
Omraade, hvortil først og fremmest krævedes, at der