Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 29

27
Ved Nattetid . . . man fæle Syner ser
af hængte Tyve og af dræbte Børn
og hører fæle Skrig i Luft og Hav.
Da ser man Bussemænd med Horn og Klør
og Trolde. Hexe, Nisser i hver Vraa.
Da selv de Blinde se til alles Skræk
om Natten, hvad ej andre kunde se.
Alle Uheld eller Ulykker, som indtræffer, tilskrives
uden videre Djævlens Anstiftelse. At saadanne Menne-
sker ingen Sans har for Guds Hænders Gerning ude i
Naturen, er en Selvfølge:
Naar Vaaren kommer med den lyse Nat,
og Lys og Varme vokser Dag for Dag,
naar Marken staar i herlig Blomsterpragt,
og Himlens Fugle parres under Sang,
naar al Naturen fryder sig i Fest,
og al Guds Skabning træder Glædens Dans,
^a staar disse stakkels Mennesker dér intet sansende,
uden at nogen Følelse af Glæde finder Vej til deres
Hjærte.
I sit Læredigts 2den og 3die Sang faar vi saa Billedet af
det islandske Landmandsliv, som det skal og kan være,
~~ det islandske Landmandsliv efter Eggert Olafssons
Hjærte, sikkert tegnet efter levende Model, idet Digte-
ren har for Øje en Svogers Hjem i det vestlige Island.
Følelsen af, at
■ . . stor og skøn Naturen er
og herlig, selv i dette kolde Land,
i denne Verdens Afkrog,