Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 69

67
overtroiske Meninger, at saa godt som alle hans Skrifter
bærer Præg deraf, ligesom han ogsaa fik adskillige mis-
tænkte Personer stillede for Retten og uden Skaansel
dømt til Døden. Tidens verdslige Arm stod den ansete
lærde Provst troligen bi. Mange Gange skyndte man sig
med Eksekutionen af den paa Herredstinget afsagteDøds-
dom i Forventning om Overrettens (Logrjetta’ens) Stad-
fæstelse af Dommen — bagefter!
Uagtet der i denne Periode fandtes adskillige lærde i
Island, som med Iver dyrkede Videnskaberne, havde man
mgen Tanke for nogen egentlig Folkeoplysning. Den
Smule Oplysning, der sivede ud til Almuen, kom fra Præ-
stestanden, men saa smaat bevendt som det var med den
gejstlige Dannelse i de Tider, satte Præsternes Indfly-
delse kun ringe Spor i Befolkningens Liv i kulturel Hen-
seende. Ludvig Harboes Sendelse til Island bar kun ringe
Frugter, hvad Folkeoplysningen angaar. Han var jo af
General-Kirke-Inspektions-Kollegiet blevet sendt derop
for at undersøge de kirkelige Tilstande i Landet og ar-
bejde paa den islandske Kirkes Reformation i Pietismens
Aand. Han fik vel Konfirmationen indført deroppe og
samtidig Pontoppidans »Sandhed til Gudfrygtighed« i
en mildest talt jammerlig Oversættelse antaget til Brug
ved Konfirmandundervisningen. Men ud over dette blev
Harboes Mission temmelig virkningsløs, og til noget Ar-
bejde for Folkeoplysning i Almindelighed førte den slet
'kke. Efter Harboes Bortrejse fra Landet 1744 fik vi de
°gsaa i den dansk-norske Kirke bekendte Anordninger
°m Sabbaten og Kirketugten indført. Men disse Tvangs-
anordninger var jo umulige at gennemføre i et Land som
Island, og da det pietistiske Kirkestyres Dage i Danmark
snart var talt, blev der i den paafølgende Tid slet ikke
gjort noget for at opretholde dem ude paa Island.
5*