Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Side 96

94
det fordums Althingssted forsamlede Islændinge. Til at
begynde med var Politik i snævrere Forstand udelukket
fra Baldvin Einarssons Tidsskrift. Men saa oprandt det
mærkværdige Aar 1830 med Julirevolutionen og det
stærke Røre rundtom i den evropæiske Folkeverden. Og
det kan nok være, at de unge Islændinge i København
lyttede med spændt Opmærksomhed til de Røster, som nu
lod sig høre derudefra, og de Krav, som Folkenes Ledere
stillede til de respektive Magthavere. Et talende Vidnes-
byrd om, hvor man havde de unge Islændinge i disse Aar,
ser jeg deri, hvor ofte Sange, der fremkom i disse Aar
paa Islandsk, gaar paa Melodien: »En nyfødt Sol i Østen
gløder!« Selvstændighedsfølelsen vaagnede med en før
ukendt Styrke. Ogsaa Baldvin Einarsson reves med af
den nye Frihedsbevægelse. Hans »Armann å aljjingi«
havde jo fra Begyndelsen af talt Nationalfølelsens og Fæ-
drelandskærlighedens Sag. Nu kom ogsaa den politiske
Selvstændighed paa Dagsordenen. Den egentlige, nærme-
ste Anledning var Oprettelsen af de danske Provincial-
stænder i Aaret 1831 med den Bestemmelse for Islands
Vedkommende, at ogsaa islandske Repræsentanter skulde
sendes til Østifternes Stænderforsamling. En saadan
Ordning var mindst af alt efter den saa nationalt tænken-
de og følende Baldvin Einarssons Hjerte. Der maatte pro-
testeres mod den i alle Guders Navn. Den var jo som en
Knytnæve lige i Ansigtet paa den islandske Nation —
syntes Baldvin og mange Landsmænd med ham. I en
fortrinlig gennemtænkt Afhandling, der samtidig udkom
paa Islandsk i Tidsskriftet »Armann« og paa Dansk som
en selvstændig Piece under Titelen: »Om de danske Pro-
vincialstænder med specielt Hensyn paa Island«, drager
Baldvin Einarsson, som Aaret i Forvejen med Bravur
havde absolveret sin juridiske Embedseksamen, i Leding
mod den her trufne Ordning. I veloverlagte Ord giver