Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Side 113

III
kommer. I sit eget Provsti — han blev jo Provst allerede
i sit andet Præsteaar! — faar han straks oprettet et Læse-
selskab for Provstiets Præster, og modtog han Besøg af
sine Præster, fik de gærne en eller anden teologisk Bog
med i Lommen hjem, som de skulde have læst igennem,
inden de besøgte deres Provst næste Gang! — Han puffer
kraftigt til Bønderne, saa vel dem paa Landet som dem
ved Søkanten. De er ham gennemgaaende altfor sløve,
gammeldags og konservative i deres Maade at drive deres
Gaarde paa, og de lader gamle Vaner og Vedtægter endog
forhindre dem i at sørge for deres lovlige Udkomme. Saa-
ledes havde de fiskeridrivende Bønder i hans Nabolag
Onsdag i den stille Uge 1837 fanget en Mængde Fisk til
samlet Værdi af flere Tusind Rigsdaler. Men saa kom
Helligdagene; Vejret var glimrende, Bølgerne sov i
Strandkanten, men — Baadene gik ikke ud, fordi det var
hellige Dage. Da disse var forbi, var Vejret slaaet om, og
da det igen blev til at gaa ud i, ja, da var Fisken stukket
af. Denne Fremgangsmaade faldt ikke i en Tomas Sæ-
mundssons Smag. Det var Synd og Skam ikke at tage det
gode, medens det var at faa, mente han, selveste Herreds-
provsten. Hvad lignede nu dette at sidde hjemme den
Skærtorsdag i Stedet for at gaa ud paa Fiskeri! Det var
meningsløst, var det, — ja det var en ligefrem latterlig
Maade at dyrke sin Gud paa! Naar Gud sendte en saadan
Velsignelse af den prægtigste Fisk, at man saa at sige
kun behøvede at strække Hænderne ud for at faa fat i
den, saa blev de siddende hjemme med deres Baade af
lutter indbildt Ærbødighed for den store Giver! Nej, saa
skulde de heller vise deres Gudfrygtighed ved med tak-
nemmeligt Sind virkelig at gaa ud, hvad Dag det saa var,
og fange, hvad man kunde faa. Vilde de for enhver Pris
vise, at der var Forskel paa Dage, ja, saa kunde de f. Eks.,
naar de gik ud paa Fiskeri en hellig Dag, lægge det