Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 47

45
Yndlinge dette bedre Embede. Men Skuli fandt ingen
Grund til at holde sin Ansøgning tilbage, fordi Amtman-
den ansaa en anden mere værdig til Stillingen, men rej-
ste straks ned til Danmark fast besluttet paa at sætte sin
Vilje igennem paa allerhøjeste Steder. Hvilket da og-
saa lykkedes for ham. I det ny Embede — det var i
Skagefjorden i det nordlige Island — lagde Skuli en for-
bavsende Dygtighed for Dagen, som højnede Regeringens
billid til ham, men ogsaa skaffede ham adskillige Mod-
standere, der fandt ham for hensynsløs i hele sin Embeds-
ferd. Især viste han megen Dygtighed og Indsigt i Ad-
ministrationen af Hålar Bispestol, som var blevet ham
betroet under en Vakance, medens Ludvig Harboe, hid-
sendt af General-Kirke-Inspektions-Kollegiet, visiterede
Landet (1741—44).
Men uagtet Skuli havde al Grund til at være velfor-
nøjet med sit Embede og sin Stilling i det hele taget, var
ban dog endnu ikke helt tilfreds. I en saa underordnet
Stilling, som Sysselmandsstillingen var, var han bange for
aldrig at kunne faa det udrettet, som hans Sjæl brændte
efter, til sit Lands Bedste og sit Folks økonomiske Rejs-
ning. Derfor vilde han højere op i en mere selvstændig
Stilling. En saadan fandt han f. Eks. Stillingen som
Landfoged at være.
Ved den Tid indehavdes Landfogedembedet af en
Lansker Christian Dreese, ligesom det Embede
*0r ham aldrig havde været beklædt af andre end Dan-
ske. Dreese var den personificerede Udygtighed — det
samme havde for Resten adskillige af hans Forgængere
været — men han var desuden en ret uforbederlig Druk-
kenbolt, hvis Regnskabsførelse vidstes at være umulig
°S Embedsførelsen i det hele taget under al Kritik.
Imidlertid var Regeringen kommet til Ende med sin
Overbærenhed mod samme Landfoged og satte ham uden