Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Side 57

55
Drift, da var det løgnagtige Paastande, som med Lethed
lod sig modbevise. Kompagniet trak da ogsaa det kor-
teste Straa i hele denne Kampagne. Det havde Stem-
ningen paa højeste Steder helt igennem imod sig. Og
det var ikke uden Grund. Just ved denne Tid (ved
*756 og deromkring) var Islandshandelen saa elendig
som nogensinde. Der indførtes baade utilstrækkelige og
daarlige Varer (f. Eks. Mel, der var helt raaddent og
vrimlede af Orme) paa en Tid, da Befolkningen led un-
der mislykket Fiskeri, Græsmangel og Vulkanudbrud.
Folk døde i Massevis af Sult. Hvis ikke Kongen havde
skænket 2000 Tønder Mel til de nødlidende, var Befolk-
ningen maaske for en stor Del gaaet under. I Stedet for
at lytte til Handelskompagniets Besværinger lod Rege-
ringen en Kommission nedsætte for at undersøge For-
boldene fra Grunden af. Kommissionen, som bl. a. be-
stod af Mænd som Viceadmiral Fontenay og Generalpro-
burør Stampe, kom ved sine Undersøgelser til et alt an-
det end gunstigt Resultat for Kompagniet. Dets For-
syndelser viste sig at være baade store og meget grave-
rende. Den utilstrækkelige Varetilførsel var slem; hvad,
der imidlertid var endnu værre, var Kvaliteten af de
Madvarer, som Kompagniet førte i Handelen. De kunde
end ikke bruges til Fodring af Kreaturerne, saa daarlige
var de. Kompagniets Forsvarsgrunde var da ogsaa yderst
slette. Indbyggernes Nød skyldtes, mente de, deres store
Dovenskab; de gad ikke være om sig. Kommissionen
fandt derimod, at der tilkom Kompagniet en stor Del af
Skylden for Befolkningens frygtelige Nød, og mente der-
for, at der forelaa tilstrækkelige Grunde til Sagsanlæg
lrnod Kompagniet. Regeringen derimod var bange for,
at Sagsanlæg maaske førte til, at ingen for Fremtiden
turde overtage Islands Handel. Enden paa Forhandlin-
gerne blev da til sidst den, at Kompagniet maatte fra-