Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 58

56
træde Handelen, skønt der endnu var 14 Aar tilbage af
Forpagtningstiden; dog slap det for Tiltale, men fik hel-
ler ikke nogen Skadeserstatning (1758).
Skuli Magnusson mente nu, at Lejligheden var der
til at faa en ny Ordning af den islandske Handels Førelse
sat igennem. Rigtignok ansaa han en fuldstændig Fri-
givelse af Handelen som det store Fremtidsmaal, men
vovede dog ikke at fremkomme med et saa radikalt For-
slag, da han ikke troede, at Tiden til at foretage et saa
stort Skridt endnu var kommet. I en meget udførlig Be-
tænkning, som han forelagde Regeringen, fremhæver han
vel Frihandelen som det høje Ideal, der bør eftertragtes;
men for Øjeblikket mener han ikke, den paa nogen Maade
kan indføres i Island. Derimod lægger han megen Vægt
paa, at der maatte træffes en saadan Ordning med Hen-
syn til Islandshandelen i Fremtiden, at den til Dels kunde
komme paa islandske Hænder, hvorved de i Handelssa-
ger endnu saa uerfarne Islændinge kunde dygtiggøres til
en Gang i Fremtiden, ved Handelens fuldstændige Fri-
givelse, selv at overtage deres Lands Handel. Den Ord-
ning, Magnusson foreslaar, gaar i korte Træk ud paa føl-
gende: Islandshandelen skal for Fremtiden drives af
Danske og Islændinge i Fællesskab. Fra islandsk Side
indskydes i Handelen en Kapital paa 150,000 Rbd., hvil-
ken Sum tænkes optaget ved Laan af Kongens Kasse el-
ler Københavns Bank paa fem Aar mod Pant i alle pri-
vate Jordejendomme i Island. Det forventede Overskud
af Handelen i disse første fem Aar gaar til Rente og
Afbetaling af den laante Kapital; men Bønderne bliver
Ejere af saa stor en Del af den i Handelen stikkende
Kapital, som i Forhold svarer til det Jordegods, de har
stillet som Pant. Direktionen skal, i hvert Fald til at
begynde med, have Sæde i København, og Islændingene