Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 5

I. Naturforhold.
For dem, som kun kender Island af Navn, og ved
at det ligger i en betænkelig Nærhed af Polarkredsen,
lyder det lidt paradoksalt, i det mindste ret utroligt, at
man der kan drive noget Landbrug i Ordets almindelige
Forstand; blot det utiltalende Navn taler der imod.
Som Indledning til denne kortfattede Beskrivelse af
Islands Landbrug, skal Landets Naturforhold, der trods
Landets Beliggenhed, gør et Landbrug muligt, berøres.
Landbruget maa dog i boj Grad tilpasses til de stedlige
Forhold, og afviger derfor i allerhøjeste Grad fra det
Landbrug man driver i Danmark nutildags.
Fra Landets Bebyggelse for omkr. 1000 Aar tilbage,
har Landbruget været Folkets Hoved-Erhverv. Fra Land-
bruget bar Folket hentet den Urkraft, der har trodset
Aarhundredernes mangfoldige og vekslende Ulykker og
Katastrofer, fremkaldte ved Naturens Luner og Barskbed,
s. s. vulkanske Udbrud, Ishavets Drivis, der til Tider
hjemsoger Kysterne, Hunger og Pest, yderst mangel-
fuld Samfærdsel og uforstaaende Regimente. Og som et
landbrugsdrivende Folk forst og fremmest gaar vi nu
den nye Tid i Mode, da Størsteparten af Befolkningen
lever deraf.
De fleste Danske, som ikke endnu bar den Opfattelse,
at Island er en lille 0 paa Bornholms eller endog Amagers
Størrelse, liar faaet den concise Oplysning, at Island er
henved 1900 Mil2 (d. e. ca. 100000 km2 — Danmark er
ca. 40000 km2). Naar man taler om Island som et Land-
brugsland, er disse Tal dog tildels misvisende. Endskønt
Valtyr Stefånsson: Det islandske Landbrug-. 1
Landbruget
Hoved-
Erhvorv
Storrelsen