Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 6

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 6
2 Bygderne Fjeld-vidderne dette er Landets samlede Areal, er det Island, som her skal omtales, betydelig mindre. Island er et Bjergland og Kysterne er for det meste meget indskaarne af Fjorde og Bugter. Det kan nærmest betragtes som en Hbj-dette, bvis Randzone, d. e. den Del, der ligger nærmest Havet, er gennemskaaret af talrige Dale som hovedsagelig strækker sig ind i Landet som direkte Forsættelse af Fjordene. Fra et landokonomisk Synspunkt kan man rent skematisk dele Landet i tre Afsnit. 1. Det beboede Island, d. v. s. Kystlandet med Dalene, og enkelte storre Lavlande. Dettes Areal er blevet anslaaet til 250 Mil2. Saa længe Generalstaben ikke bar fuldendt Opmaalingen af Islands beboede Egne, kan dette ikke bestemmes nærmere. For at undgaa Misforstaaelse, maa det dog straks bemærkes, at her er en himmelvid Forskel paa det beboede Land og det dyrkede Land. Det dyrkede Areal paa Island udgor ikke over 5 Mil2 i det hele. Her forstaas ved beboet Land, den Del af Landet, hvor der findes en mere el. mindre spredt Bebyggelse, og dette falder i Hovedsagen sammen med de Strækninger, hvis Hbjde over Havet er under 300 Meter. En væsentlig Del heraf kan betragtes som egnet til en el. anden Opdyrkniug; saaledes vaade og sure Moser og Sumpe eller Lyng bevoksede Fjeldskrænter, for ikke at tale om de friske og ret frodige Enge, der afgiver en væsentlig Del af Landets Hoafgrode, selvom de færreste faar nogen som helst Godning el. Pleje. En Del af disse lavereliggende Strækninger er dog utilgroede Lavastromme, Klipper eller Grusmarker („melar“), hvor Vinden har revet Jordsmonnet væk. Dette er mange Steder sket i den historiske Tid, ved at Mennesker og Dyr forst har faaet udryddet den oprindelige Birkeskov, som afgav Læ og fæstnede Jordsmonnet for de skarpe Vinde. 2. Ubeboede Fjeldstrækninger, tildels bevoksede med Fjeldvegetation, men for en stor Del Grus- og Lava-
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.