Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 38

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 38
34 fra Joklerne, er altid graakvide af Slam, fine Partikler afskurede ved Is og Gfletskere fra Klipper og Stene. Paa den Maade fdrer de kolossal Masse Grus, Sand og Slam med sig i Aarenes Lob. Herved forhbjes Flodlejet samt den nærmeste Del af Bredderne, hvor en stor Del af det medforte Grus og Sand, som de frembrusende Vandmasser medfore ved Tobrud, naar Elven flyder over Bredderne, bliver liggende. Paa den Maade faar Engene Fald baade paralelt med Elvens og ligeledes falder den fra Flod- lejet og henimod Fjeldskræntens Begyndelse, hvorfor en Dæmning langs med Floden er overflødig. Vandet ledes enten fra Dalens Hovedelv, hvis Bredderne ikke er ret høje, eller fra en el. flere Bække, der flyder ned ad Fjeldsiderne. Da Hovedelven som oftest medfører mere Slam, er denne at foretrække. — Vandingen foretages som Regel om Foraaret, Vandet stemmes da op over Engen, naar Frosten er af Jorden og Væksttiden er begyndt. Det holdes opstemmet til henimod Slutningen af Juni — hvis Foraaret ikke er indtraadt usædvanlig tidlig. — Kogle Steder stemmes Vandet tillige op over Engen om Efteraaret. Dette sker dog kun hvor Engen er sumpet og vaad, og Vegetationen tilpasset dertil. — Islaget over da sin skærmende Indflydelse paa Jorden Vinteren over, og værner den mod Frosten, saa at den bliver hurtigere modtagelig for Foraarets Sol og Varme. Naturlige van- Enkelte Steder langs de større Jokelelve findes der 1 m"s, “ de saakaldte „naturlige Vandingsenge“ det vil sige, at der i Foraarstiden som Regel indtræder større eller mindre Oversvømmelser, der varer i nogen Tid. Paa den Maade vandes større Engstrækninger uden nogensombelst Med- virken af Menneskene. Vandingen kunde dog her blive mere regelmæssig og varig, ved forholdsvis ringe For- anstaltninger, ligesom Vandingsarealet kunde x'oroges. Saadanne Forbedringer eller Forøgelser af de „naturlige Vandingsenge" er nu paa Tapetet paa Island, ligesom Anlæg af Vandingsenge i større eller mindre Udstrækning, hvor ingen „naturlig Vanding" sker. Saalænge Sam-
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.