Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 38

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 38
34 fra Joklerne, er altid graakvide af Slam, fine Partikler afskurede ved Is og Gfletskere fra Klipper og Stene. Paa den Maade fdrer de kolossal Masse Grus, Sand og Slam med sig i Aarenes Lob. Herved forhbjes Flodlejet samt den nærmeste Del af Bredderne, hvor en stor Del af det medforte Grus og Sand, som de frembrusende Vandmasser medfore ved Tobrud, naar Elven flyder over Bredderne, bliver liggende. Paa den Maade faar Engene Fald baade paralelt med Elvens og ligeledes falder den fra Flod- lejet og henimod Fjeldskræntens Begyndelse, hvorfor en Dæmning langs med Floden er overflødig. Vandet ledes enten fra Dalens Hovedelv, hvis Bredderne ikke er ret høje, eller fra en el. flere Bække, der flyder ned ad Fjeldsiderne. Da Hovedelven som oftest medfører mere Slam, er denne at foretrække. — Vandingen foretages som Regel om Foraaret, Vandet stemmes da op over Engen, naar Frosten er af Jorden og Væksttiden er begyndt. Det holdes opstemmet til henimod Slutningen af Juni — hvis Foraaret ikke er indtraadt usædvanlig tidlig. — Kogle Steder stemmes Vandet tillige op over Engen om Efteraaret. Dette sker dog kun hvor Engen er sumpet og vaad, og Vegetationen tilpasset dertil. — Islaget over da sin skærmende Indflydelse paa Jorden Vinteren over, og værner den mod Frosten, saa at den bliver hurtigere modtagelig for Foraarets Sol og Varme. Naturlige van- Enkelte Steder langs de større Jokelelve findes der 1 m"s, “ de saakaldte „naturlige Vandingsenge“ det vil sige, at der i Foraarstiden som Regel indtræder større eller mindre Oversvømmelser, der varer i nogen Tid. Paa den Maade vandes større Engstrækninger uden nogensombelst Med- virken af Menneskene. Vandingen kunde dog her blive mere regelmæssig og varig, ved forholdsvis ringe For- anstaltninger, ligesom Vandingsarealet kunde x'oroges. Saadanne Forbedringer eller Forøgelser af de „naturlige Vandingsenge" er nu paa Tapetet paa Island, ligesom Anlæg af Vandingsenge i større eller mindre Udstrækning, hvor ingen „naturlig Vanding" sker. Saalænge Sam-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.