Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 44

40
De Husdyr, som nu findes i Landet, er Efter-
kommere af de fra Norge indforte. Spredte tilfældige
Indblandinger er dog foretaget med Kvæget og Faarene
i de sidste Aarliundreder. De faa Svin, der findes i
Landet, er dog indfort i de senere Aar, da Svineavlen
forlængst var gaaet ud af det isl. Landbrug.
Suitefodring Da Landnamsmændene, som for omtalt tog de store
og udeg-ang" yj^^er j Besiddelse, var det med de vidtstrakte Græs-
nings-Arealer for Øje. Den Gang var Landet betydelig
rigere paa Birkeskove end nu. I Ly af disse kunde
Husdyrene bedre end nu soge Foden paa egen Haand.
Husdyrbruget, eller rettere sagt Landbruget, blev da fra
Begyndelsen af i mere udpræget Grad, end man nu i
Almindelighed forstaar ved Landbrug, afhængigt af Vejr
og Vind; Husdyrene lod man i mere eller mindre Grad
skotte sig selv. Resultatet, Udkommet, d. v. s. hvordan
de kunde klare sig blev saaledes afhængigt af Vejrliget.
En Del af Husdyrbestanden, maaske den væsentligste
Del, blev hvert Efteraar betroet til Vintervejrets Luner,
da Bønderne ikke havde tilstrækkeligt Foder, naar det
faldt i med en streng Vinter.
I de gunstigere Aar er det gaaet fremad; Besæt-
ningerne er blevet forøgede og Velstanden er vokset, for
igen de koldere Aar at forringes eller odelægges.
Paa den Maade har det islandske Landbrug igennem
Aarhundreder og indtil vore Dage været som en Slags
Marsch paa Stedet, indtil nu i de sidste Aartier, at
Fremgangen har taget Overhaand. Landbrugets onde
Aand, Suitefodringen er dog endnu ikke forsvunden, naar
der er Tale om Faar og Heste. Parolen lyder da gerne.
Saa ringe Foderforbrug som muligt. Bonderne indretter
sig derfor i mange Tilfælde paa, kun at have tilvejebragt
saa meget Foder om Efteraaret, at det kan tjene til
Husdyrenes nødvendige Livsophold Vinteren over.
Homkfæg-et Kvæget er det af Husdyrene som fra gammel Tid
har faaet den bedste Behandling. Koerne har faaet
tildelt det bedste af Høet, Tunhøet, som for det meste