Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 71

67
°g indtil Nutiden, hvor Folk nærer de lyseste For-
ventninger om Landets Fremtid.
Siden den Beslutning blev taget, ikke at udfore
‘lette Eksperiment, men vedblivende at lade det islandske
l’olk leve sit Liv i dets eget Land, er Troen paa
Landets Fremtidsmuligheder efterb aanden blevet storre.
Le Foranstaltninger, der er gjort til at ophjælpe og
stotte Landets Næringsveje, er da blevet foroget derefter.
Det gik dog smaat og famlende indtil Landet i Begyndelsen
Aaret 1874 fik sin egen Forfatning og sine egne Finanser.
Landets Lovgivere, som den Gang havde Sæde paa
Altinget, var til at begynde med ret nervose og ængste-
lige for, at det faatallige Folk skulde stifte Gæld og
derefter ikke kunne klare sig, hvis Uaar indtraadte. De
t°g varsomt paa Folks Pengepung. De samlede Indtægter
Idev anslaaede til 580000 Kroner i den toaarige Finans-
Periode 1876—77. Deraf skulde 127000 Kroner lægges
1 et Reservefond; Restbelobet 453000 Kroner var den
^uca, der skulde dække alle Landets Udgifter i to Aar.
Let er ret forstaaeligt, at det ikke var meget, der den
Lang kunde afses til Landbruget; 2400 Kroner blev
bevilgede til Understottelse af Grundforbedringsfore-
tagender.
I de Aar og de efterfolgende blev der dog oprettet Det islandske
SIUaa Landboforeninger rundt omkring i Landet, med selskab og de
flaf 4? 11 , r D . . . . ° , T • • lokale Land-
uec tulles Maal, at suge at ophjælpe Næringsvejene, boforeninger
Lisse Foreninger fik stadig en storre Udbredelse, indtil
der ved Aarhundredskiftet blev oprettet et fælles Land-
'""Ugsselskab for hele Landet, (Bunadarfélag Islands)
Sæde i Reykjavik. De lokale Landboforeninger
O'aadte i Forbindelse med dette Landbrugsselskab, som
hovedsagelig fik Stotte fra Landskassen. Den aarlige
Levilling til dette var i Aarene for Krigen omkring
50 000 Kroner.
Det islandske Landbrugsselskabs Virksomhed har
V9‘ret ret alsidig. Det har ’ til Stadighed haft tre Kon-
sulenter der har rejst rundt i Landet, for at vejlede og
5*