Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 64

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 64
60 Kxportegnene gaar det med Udholdenheden og Nojsomheden, naar man vil gribe folelig ind i den naturlige Udvikling? Eller hvor meget kan man forbedre Hestene i den ene Retning, for ikke at tabe noget af deres gode Egenskaber? Dette bliver hojst aktuelle Sporgsmaal i den fremtidige islandske Hesteavl. Sikkert gor man klogest i at vogte sig for, at stræbe for ivrigt efter at gore Racen storre, da en rationelt dreven Avl med det for Øje let kan bidrage til, at de paa andre Maader svækkes og forringes. De islandske Heste er jo overordentlig beskedne af Væxt. De storste Heste har en Hojde af 56 — 57 Tommer (Baandmaal). De duer ikke saadan som de store til at trække Ploven og andre tunge Jordbrugsfedskaber. Vi, som ikke har andre Trækdyr, maa finde os i den Ulempe. Fremtidens Losen bliver forhaabentlig Motorplove. Men de andre, som kober vore Heste og bruger dem tillige- med andre storre, vilde gore bedst i at se fuldstændig bort fra dem til at trække Plove o. desl., og kun bruge dem saaledes, at deres Hovedfortrin Udholdenhed og Hojsomhed kommer til sin Ret. — De fleste Heste, som udfores fra Island, stammer fra de enkelte Egne, hvor Forholdene er gunstigst for Hesteopdræt. Da Prisen paa Eksporthestene har været saa lav, at det ikke har kunnet betale sig at opdrætte Heste til Eksport i de Egne, hvor man maa være for- beredt paa at maatte have alle Heste paa Stald en Del af Vinteren, maa Eksporthestenes Opdræt være begrænset til de Egne, hvor Hestene kræver lidet eller intet Foder om Vinteren. Allevegne hvor der er Tale om Hesteopdræt i storre Stil, er det den gældende Regel, at have en saa minimal Udgift til deres Opfodring som vel muligt. I saadanne Egne ejer de mere velhavende Landmænd gerne 100 Heste og derover. De plejer da at have særlige Folhopper, som de sjælden eller aldrig bruger til noget Arbejde, de saakaldte Stodhopper. De faar som Regel Fol hvert eller hvert andet Aar. Mange af disse Stodhopper kommer aldrig under Tag og faar meget sjælden noget
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.