Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 35

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 35
31 At Græsfrøsaaningen ikke har faaet saa heldigt Udfald, som ønskeligt er, kan hidrøre fra flere samvirkende Aar- saffer. Paa Island har man sjælden noget Frø i mellem Hænderne, saa det er rimeligt, at der klæber en Del Mangler ved Saaningen og den dermed følgende Behand- ling af Jorden. Der er kun Tale om forholdsvis smaa Stykker Pløjejord paa hvert Sted, hver Gaard, saa Folk Har været nødsaget til, at have Redskaber i Fællesskab ®ed mange andre. Som Regel er det særlige Arbejdsfolk (jardabotamenn) der giver sig af med Grundforbedings- arbejder om Foraaret. De har da gerne et Sæt Redskaber, som de transporterer med sig. Følgen er at der ikke kan tages tilbørligt Hensyn til de heldigste Tidspunkter for Arbejdets Udførelse. Paa Grund af svære Transport- vanskeligheder er Tromlen saa godt som udeblevet ved •tordens Opdyrkning paa Island. Som følelig Mangel ved Hræsfrøsaaningen maa tillige fremhæves, at man ikke har 'udenlandsk Fro. Det tør ventes at hvis Landmanden til enhver Tid havde spiredygtigt Fro, fra indenlandske fungræsstammer, vilde Bestanden blive kraftigere og varigere. Nu er Udviklingens Gang som oftest saaledes. at i Løbet af faa Aar gaar „Frøbestanden“ ud, og viger Pladsen for en indenlandsk, men ofte daarlig Bestand, hvor talrige Ukrudtsplanter er stærkt repræsenterede. — Den Ulempe, at der er mange om det samme Sæt Hedskaber, kunde dog undgaas, ved at de mere foretag- somme Landmænd, som har større Grundforbedringsarbejder "nder Udførelse, havde alle de nødvendige Redskaber til Disposition. Dette er for saa vidt Tilfældet mange Steder nu- Men de, der vil have større Arbejder udfort, træffer Paa en Hindring, der endnu anerkendes som en af de alvorligste for Opdyrkningens Fremme; det er Mangelen Paa Gødning. Kunstig Gødning er endnu ikke nævneværdig "idført i det islandske Landbrug. Paa Forsøgsstationerne har man for mange Aar siden faaet det bekræftet og bevist, at kunstig Gødning kan bruges der som andre Steder. Mere indgaaende Forsøg tiltrænges dog stærkt angaaende GrøBsfosaanin
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.