Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 59

55
Sagens Kærnepunkt bliver, at faa afgjort, hvor den mest
bkonomiske Middelvej findes. Forfinet Race har det
islandske Landbrug ingen Brug for.
Der er paa det sidste slaaet til Lyd for, at indfore J“gnin!f
engelske Faareracer, for ved enkelt Krydsning at frem-
bringe storre Slagtefaar. De engelske i1 aar skulde len-
dyrkes ved Siden af den rene islandske Race, for at
Landmændene hvert Aar kunde have deres Slagtefaar i
kor in af Krydsningsindivider i mellem de to. For Øje-
blikket er al Indforsel af fremmede Husdyr til Landet
forbudt ved Lov, væsentligt motiveret ved, at de islandske
Husdyr er fri for mange Sygdomme, som findes i Nabo-
landene. For mange svæver dog den Bagtanke, at de
indenlandske Husdyr er i den Grad tilpasset til den
islandske Natur og de stedlige Forhold, at man er bedst
tjent med at holde dem skarpt afsondret fra al fremmed
Indblanding. At Landbrugets Betingelser er saaledes, at
det ikke kan have samme Nytte af Husdyr, der faar et
Anstrog af fremmet og forfinet Indblanding. Selvom man
indforte engelske Faar med det Forsæt at frembringe
enkelte Krydsningsprodukter, der ikke skulde bruges til
Avl, saa var der Fare for, at dette ikke kunde fuldstændig
gennemfores, Blandingsprodukter vilde sine Steder snige
sig ind, hvorved den hjemlige Race vilde forandres. For
Tiden er der i denne Sag to skarpt adskilte Partier.
Der er dog Udsigt til, at man anstiller et Forsog.
Antipatien mod Indforselen har delvis sin Rod i isskabet
forrige Tiders tragiske Erfaringer. Et Par Gange er
kaareskab indfort til Landet med fremmede Væddere.
Denne Sygdom har gentagne Gange hærget Landet og
gjort uhyre Skade. Saa sent som ved Midten af forrige
Aarhundrede greb man til den fortvivlede Handling at
ibjelslaa alle Faar i enkelte Egne, for at forhindre Syg-
dommens Udbredelse. Og alt dette uden varigt Resultat.
Faareskabet fandtes i alle Landets Egne ved Aarhundred-
skiftet, og gjorde hvert Aar megen Skade. De mest
Modstridende Anskuelser forfægtedes til Stadighed an-