Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 66

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 66
82 Vinterfodring’ ♦ t som Rideheste aldeles ikke bliver taget i Betragning af de udenlandske Kbbere. Hestenes Foder og Behandling om Vinteren er meget forskellig. Ingen Husdyr faar maaske saa god Behandling som Elitehestene, de gode Rideheste, og ingen til Gengæld saa daarlig som de arme Udgangsheste, især dem, som man aldeles ikke agter at bruge hjemme, men som er bestemte til Eksporten. Prisen paa disse har jo været saa lav, at de har ikke kunnet taale ret megen Udgift. Naar man ikke faar over 100 Kroner for en 3 —4aarig Hest, maa Udgifterne ikke blive store. Denne Pris er dog fra Aarene for Krigen. Siden Krigspriserne kom, maa man antage, at deres Fodring og Pleje er bleven i nogen Grad forbedret. Hvad Arbejdshestene angaar, saa er deres Behandling meget forskellig. Saasnart Vinteren indtræder, saaledes at det frembyder en Del Vanskeligheder for Hestene at faa Fliden paa Græsgangene, indstilles Arbejdshestenes Brug gerne, saa meget, dette kan lade sig gbre. Endda paa stbrre Gaarde plejer man kun at have et Par Heste til Brug om Vinteren, som da maa staldfodres det meste af Tiden. De andre lader man gaa ude, saalænge de med Lethed kan klare sig, d. e. saalænge det er hensigts- mæssigt for deres senere Fodring. Men da de intet Arbejde udforer, kræver de kun beskedent Foder, som ofte kun er at betragte sem et Tilskud til det, de selv kan skaffe sig paa Græsgangene i Gaardens Nærhed. Stodhestene (stodliross) det er Ungheste, som man ikke tillægger nogen speciel Opdræt, og Stodhopperne faar som Regel kun Foder, naar Vejrliget er særlig strengt og det er vanskeligt at naa til Jorden for Is og Sne. Det er da hovedsagelig henimod Foraaret, at det kniber for dem at kunne klare sig, da deres Huld og Kræfter er svækkede i Lobet af Vinteren. Helt indtil de sidste Aar har man haft Exempler paa, at Heste om Foraaret er omkommet af Afkræftelse og Sult, naar dette er usædvanlig koldt, og naar Snestorme indtræffer
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.