Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 37

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 37
33 Bestemmelser, som vedrbrer Rettigheder til Benyttelse af hive og Bække til Vanding. I Sagaerne berettes endda om Kob og Salg af Bække, eller Retten til at bruge dem Bl Vanding. Hvorledes disse Vandinger er blevet fore- faget, kan ikke siges med Sikkerhed. Gennem et længere Tidsrum indtil benved Midten af det 19. Aarhundrede er Vandinger ikke bleven praktiserede 1 Landet. Fra den Tid har de stadig naaet en storre Udbredelse. Storre Vandingsforetagender, der blev anlagt 1 70 erne og 80 erne, fik dog nogle Steder et mindre heldigt Udfald, da Opstuvnings-Dæmningerne blev gjort for hoje, hvorved Vandet blev for dybt, saa at den for Haanden værende Vegetation ikke kunde taale de altfor brat for- andrede Vækstbetingelser. Vandingerne foretages paa to Maader, enten som Op- stuvning, eller som Overrisling. Kunstige Vandingsanlæg, hvor Jorden planeres, eller lægges om, i regelmæssige kkraaplaner, kendes ikke, og vilde ogsaa være altfor hostbare. Opstuvningsmetoden som er langt den almindeligste, betragtes ogsaa som den mest hensigtsmæssige. Den kan bog selvfolgelig kun benyttes der, hvor Engen ikke har stærkt Fald, ikke ud over 1:200 a 1:300. Smaa Dæm- amger opfores da paa tværs af Faldretningen, henimod 1 Meter hoje, der hvor Engen i Dæmningslinien er lavest. Uen mest passende Vanddybde for saadanne Vandingsenge er omkring 30 cm. Dæmningerne opfores da saaledes, at het mest mulige Areal faar en Vanddybde saa nær som muligt til dette Ideal. Dybere Vand end henimod 1 Meter kan Enge som Regel slet ikke taale, undtagen i de Til- fælde hvor Vandingen er af en meget kort Varighed. I de Dale, hvor der er en mere eller mindre bred Ualbund, er saadanne Opstuvningsanlæg ofte meget lette at oprette. Elvene flyder tit over deres Bredder, naar Tobrud eller Regnskyl indtræder til Fjelds. Deres Vand er da stærkt mudret, og de forer en Mængde Ler og Slam naed sig. Flere af de storre Elve, der har deres Udspring ^ altyr Stefånsson: Det islandske Landbrug-. 3 Opstuvning-s- eng-e
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.