Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 34

30
Selvgroning
betingelser viger hurtig Pladsen for Græsser og andre
Tunplanter.
Naar et Jordstykke, som ikke i Forvejen bærer et
tæt og sammenhængende Gronsvær, skal tages til Op-
dyrkning, kan man ikke bruge den beskrevne Metode,
men maa enten lade den plojede Jord ligge, indtil den
gror op af sig selv, (sjålfgro som det kaldes i Sverige),
eller ogsaa saa Græsfro. Da de forste Forsbg blev gjort
paa dette Omraade, i Midten af forrige Aarhundrede,
mislykkedes disse grundig; de indsaaede Græsser gik
fuldstændig ud, hvis de i det hele taget nogensinde
spirede frem, og det, der blev plojet op, for at „selvgro“,
laa hen i flere Aar uden at bære noget Græs af
Betydning.
I‘ den senere Tid er alle disse Metoder blevet brugt-
Det er dog af mange blevet paastaaet, at den Metode
at bruge Gronsværet i Stedet for Fro er den bedste og
sikkreste.
I de sidste Aar, siden Arbejdslønnen er steget til
det 3-dobbelte, og Mangelen paa Arbejdskraft er ligefrem
folt som en Svækkelse, har man slaaet mere til Lyd
for den Opdyrkningsmetode end for at lade Pløjejorden
„selvgro11. For blev Jorden gerne plojet op forst om
Efteraaret, og saa igen om Foraaret, eller Behandlingen
skete i Lobet af et */2 Aars Tid, i det mindste, for at
faa Jorden nogenlunde grundig bearbejdet. Men nu
er man inde paa, at ploje, harve og jævne Jorden i
Lobet af den kortest mulige Tid om Foraaret, og belst
have det afsluttet, for Væden er af Jorden, saa de
i Jorden værende Jordstængler, fra de forhenværende
Græsser ikke gaar ud, men kan paa ny yde kraftige
Skud til den omplojede og jævne Mark. Hvad man end
kan sige om denne Metode, saa har den sine Fordele,
der maa tages i Betragtning. Den er billig og kræver
meget mindre Arbejdskraft, end nogen anden. Dette i
og for sig kan bevirke, at den bliver meget brugt i den
nærmeste Tid.