Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 51

47
hvad enten det er Landmænd, Tyende eller andre ejer sit
sårskilte Faaremærke d. v. s. Retten til at mærke sine
haar paa en bestemt Maade. Disse Faaremærker bestaar
1 forskellige Indsnit i Orene, som efter deres Form har
s’t særskilte Navn. F. Eks. en Rift ind i Orets Spids
har sit bestemte Navn; naar den yderste Orespids bliver
skaaret af, har det et andet Navn. Disse forskellige Snit
kan saa kombineres paa utallige Maader, hvad enten de
er i den forreste eller den bageste Rand af de to Øren.
Samtlige Snit, som findes paa det samme Faar, kaldes
et Faaremærke. For at det kan være til Ejerens fulde
Gavn, maa det registreres. Disse Registre udkommer en
Gang i mellem til Vejledning, naar Faar samles hjem til
Gaardene, for at man kan se, hvor de fremmede horer
hjemme. Om Foraaret gælder det, at faa Lammene
Mærkede, for Moderfaaret slipper bort fra Gaarden, for
1 Tilfælde af, at de forvildes fra Moderen i Sommerens
Gbb, eller naar Faarene drives sammen om Efteraaret,
Saa er det tabt for Ejeren. Naar et Moderfaar „tilegner
818“ et „umærket” Lam, er Ejeren af Moderfaaret dog
r®tmæssig Ejer til Lammet. De fleste Faar foder kun
et Lam. Hvor Behandlingen er bedst, stræber man efter
at faa saa mange Tvillinglam som muligt, da Aars-
odbyttet af Moderfaaret derved forbges betydeligt. Dette
maa dog ikke ske i en for udpræget Grad da Tvilling-
lammene ikke er saa heldige til Opdræt som de andre,
he bliver som Regel spinklere af Vækst og ikke saa
heldige til Stammens Vedligeholdelse. Naar Faarene
»taber deres Lam”, det vil sige disse diir af en eller
anden Aarsag, tager man et Tvillinglam fra et andet
haar og giver det til det „ledige” Moderfaar. Det har
'tog' sine Vanskeligheder at faa Plejemoderen til at bryde
8lg' om det nye Lam, de maa da ofte for en Tid lukkes
'"de, helst i Halvmorke, og det afdode Lams Skind maa
sys omkring Plejelammet.
I Juni Maaned klippes Faarene, forst Ungfaar og Klipningen
>eder, senere Moderfaarene. Af hvert Faar faar man