Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 39

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 39
35 ftei'dselsmfcllerne staar paa det nuværende Trin, vil man ved Hjælp af denne forholdsvis billige Fremgangsmaade kunne faa en klækkelig Forøgelse af Landbrugets Pro- duktion. Resultatet af Oversvømmelserne er mange Steder 'ujnefaldende; især de slamlioldige Jøkelelve over en i l,lange Tilfælde forbavsende stor frugtbargørende Virkning Pua de omkringliggende Strækninger, hvad enten disse er R'iske Enge, bevoksede hovedsagelig med Græsser, eller det er vaade og sumpede Stargræs-Moser. De Analyser der er foretaget, viser jævnlig et stort Indhold af Fosfor- 8yre noget Kali, men et meget ringe Indhold af Kalk ' Forhold til danske Vandlob. Indholdet af Kvælstof varierer meget. De Elve, der har deres Udspring eller betydeligt Tillob fra Indsoer, med rigt Dyreliv og Vegetation indeholder forholdsvis meget af dette Stof. -Analyser af det medforte Slam foreligger ikke endnu, k’er er heller ikke foretaget nævneværdige Iagttagelser uugaaende Vandingens Indflydelse paa Jordbundsforhold og Vegetation, samt vedrorende Næringsstoffernes .Ligevægt, ’e*staaen eller Formindskelse i Engenes Jordbund; saa af bestemte Udsagn om Vandingens varige Virkning kan ’kke gives. — Men trods dette er der Grund til at tro, ut de paatænkte eller delvis projekterede Vandingsanlæg V|f komme til at faa en stor Betydning for Landbrugets Hpsving i den nærmeste Fremtid. Interessen for dem er vakt over hele Landet, saa at de fleste Landmænd slutter gerne til disse Foretagender. Foruden Opstuvningsengene findes enkelte Steder riverrislingsenge. De Foranstaltninger, der er gjort, er a°g af en meget primitiv Art, Vandet ledes fra Bække i ’Jeldskrænter, der har saa meget Fald, at en Opstuvning "r umulig. Der findes kun faa Vandingsrender, hvorfor andet flyder som det kan bedst ned over den stærkt ildende Eng. Udbyttet af saadanne Vandinger er Usikkert og uensartet, efter Vandets Beskaffenhed,' Jord- und og Vegetation. Men frem for alt har Vejret den Overrisling-s- enge
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.