Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 10

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 10
6 Jordbunden Der findes kun faa og spredte Analyser af islandsk Jordbund. De geologiske Undersøgelser, der er gjort i Landet, har taget Sigte paa videnskabelige Studier, m. H. t. Landets Oprindelse og dets mangfoldige for Geologer højst interessante Formationer. Hidtil er Land- bruget blevet drevet under saadanne Former, at Jord- bundens kemiske og fysiske Sammensætning ikke har interesseret synderlig. Island er som bekendt et vulkansk Land. Mineral- jordens kemiske Sammensætning har sin Oprindelse i Landets vulkanske Bjergarter. De mest udbredte er Basalt og Tulf (Konglomerat og Brecchia). De udtagne Prøver viser, at Jorden er stærkt jernholdig, men fattig paa kulsur Kalk. Flodernes store Indhold af Fosforsyre tyder paa, at der er en stor Mængde af denne i Landets Bjergarter. Jordbunden maa betegnes som humusrig; i Prøver fra Græsmarker er Humusindholdet 7—24 °/0. Landets forholdsvis kolde og fugtige Klima gør Jordens Stofskifte langsomt. Faren for Surhed og Forsumpning er derfor særlig stor. Endnu findes der ingen- nævne- værdige Undersøgelser over Jordens Surhed, hvad enten denne skyldes Kalkmangel eller skadeligt Vand, da dette ikke har interesseret væsentlig. Landbruget er formet efter og tildels baseret paa den sure Jord, da en væsentlig Del af det høstede Hø. er Halvgræsser o. a. Planter, som godt kan taale sur Jord. Som Tegn paa Formuldningens Træghed, hvor Jorden er fugtig og kold, er det uendelig sejge Grønsvær, som man skærer op og bruger blandt andet til at tække Huse og Høstakke med. Det skæres op i 4—5 Alen lange ca. 2t/2 Fod brede Strimler. Disse Strimler transporteres som Regel paa Tørreplads, eller til de Huse som skal tækkes, paa Hesteryg, ved at man lægger dem tværs over Hesten, den ene oven over den anden, saa mange Hesten kan bære. Drivvaade og tunge som de er, gaar de ikke itu. Sine Steder kan man endda skære Grønsværet op og bruge det til Underlag for .Kløvsadler. Som saadant kan det holde sig i Aarevis.
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.