Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Side 10
6
Jordbunden
Der findes kun faa og spredte Analyser af islandsk
Jordbund. De geologiske Undersøgelser, der er gjort
i Landet, har taget Sigte paa videnskabelige Studier,
m. H. t. Landets Oprindelse og dets mangfoldige for
Geologer højst interessante Formationer. Hidtil er Land-
bruget blevet drevet under saadanne Former, at Jord-
bundens kemiske og fysiske Sammensætning ikke har
interesseret synderlig.
Island er som bekendt et vulkansk Land. Mineral-
jordens kemiske Sammensætning har sin Oprindelse i
Landets vulkanske Bjergarter. De mest udbredte er
Basalt og Tulf (Konglomerat og Brecchia). De udtagne
Prøver viser, at Jorden er stærkt jernholdig, men fattig
paa kulsur Kalk. Flodernes store Indhold af Fosforsyre
tyder paa, at der er en stor Mængde af denne i Landets
Bjergarter. Jordbunden maa betegnes som humusrig; i
Prøver fra Græsmarker er Humusindholdet 7—24 °/0.
Landets forholdsvis kolde og fugtige Klima gør Jordens
Stofskifte langsomt. Faren for Surhed og Forsumpning
er derfor særlig stor. Endnu findes der ingen- nævne-
værdige Undersøgelser over Jordens Surhed, hvad enten
denne skyldes Kalkmangel eller skadeligt Vand, da dette
ikke har interesseret væsentlig. Landbruget er formet
efter og tildels baseret paa den sure Jord, da en væsentlig
Del af det høstede Hø. er Halvgræsser o. a. Planter, som
godt kan taale sur Jord. Som Tegn paa Formuldningens
Træghed, hvor Jorden er fugtig og kold, er det uendelig
sejge Grønsvær, som man skærer op og bruger blandt
andet til at tække Huse og Høstakke med. Det skæres
op i 4—5 Alen lange ca. 2t/2 Fod brede Strimler. Disse
Strimler transporteres som Regel paa Tørreplads, eller
til de Huse som skal tækkes, paa Hesteryg, ved at man
lægger dem tværs over Hesten, den ene oven over den
anden, saa mange Hesten kan bære. Drivvaade og tunge
som de er, gaar de ikke itu. Sine Steder kan man
endda skære Grønsværet op og bruge det til Underlag for
.Kløvsadler. Som saadant kan det holde sig i Aarevis.