Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 56

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 56
52 Som Gennemsnit kan man regne, at de ca. 4 Maaneder gamle Lam, der slagtes om Efteraaret, giver 15 kg Kod, voksne Moderfaars Kødvægt er ca. 22 kg og af voksne Væddere og Beder ca. 85 kg. Ved disse Gennemsnitstal er det at bemærke, at hos de Landmænd, der igennem en kort Række af Aar plejer deres Faar bedre end man gbr i Almindelighed samt udvælger deres Stamdyr mere rationelt, bliver Gennemsnitsvægten væsentlig højere- Kødvægten varierer dog en Del i de forskellige Aar efter- som Vejrliget har været i Løbet af Sommeren, hvoral Fjeldvegetationens Vækst jo afhænger. Den aarlige Udførsel af Saltkød beløber sig til 2 — 8 Millioner kg. I de senere Aar har man en Del drøftet Mulighederne for at eksportere Kødet ferskt. Alle som kender dft islandske Faarekød i fersk Tilstand, især Kødet af de unge Lam (,,Dilkekød“), indser, at Prisen paa det kunde blive betydelig højere paa Verdensmarkedet end paa det nuværende saltede Kød; men det er endnu ikke lykkedes at overvinde Vanskelighederne ved at faa det transporteret isafkølet. De fleste Slagterier er smaa, saa at en Skibsladning maa optages flere Steder. Det er ogsaa uheldigt, at Kødet kun er at faa om Efteraaret. vinterfodret I Slagtetiden gælder det om at gøre op, til hvor mange Faar det avlede Hø rækker. Dette er det afgørende Punkt for den islandske Landmand. Som før berørt ei han jo nødt til at bestemme sin Vinter-Besætning efter det Høforraad, han selv har. Fristelsen til at forøge Besætningen og dermed Produktionen og Indtægterne- faar dem gerne til at beregne det temmelig knapt) saaledes at Besætningen kommer til at lide derved da især Faar og Heste. Naar det kniber med Foder om Foraaret, griber man gerne til Kraftfoder. Det er ismr Sildemel, Majs og Rug, man bruger. Ligesom det er højst forskelligt, hvor meget Hø der kræves til at fodre et Faar Vinteren over eftersom Vinteren er streng til, saa er det ogsaa højst forskelligt, hvor meget
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.