Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 58

54
og her kan de soge Ly, naar Snestorme raser. Denne
„Tanggræsning“ kan dog slaa Klik, især naar Gronlands-
isen blokerer Kysten og Havfladen og Landet fryser
sammen til et Hele. For at gardere sig imod denne
Fare, er man i den sidste Tid begyndt paa at opsamle
den opskyllede Tang om Sommeren i Gruber, og sætte
den under Pres, hvorved der dannes „Tang-Ensilage'S
som er et brugbart Foder. Den Ulempe er dog ved
dette Tang-Foder, hvad enten det bruges som Ensilage
eller Faarene gaar i Strandkanten, at Moderfaarene ikke
saa godt kan taale det. Dette ytrer sig derved, at
Mælkens Sammensætning bliver abnorm saaledes at de
nyfodte Lam ikke kan taale den. En mere alvorlig Folge
af Tangfoderet er det dog naar Fostrets Bendannelse
bliver ufuldstændig, fordi den fosforsure Kalk ikke er
til Stede i Foderet i tilstrækkelig Mængde.
Som for berort er det private Initiativ mange Steder
inde paa, paa en virksom Maade at forbedre den bjemlige
Faarerace, hvorved Kod vægten foroges og Uldens Kvalitet
forbedres. Dette har dog ikke naaet en gennemfort
rationel Form, da det endnu er smaat med Faareavls-
foreninger. Virkelige Avlscentre kan der næppe siges
at findes endnu.
Hvorledes Racens fremtidige Forbedring skal formes
er der temmelig delte Meninger om. Man er jo klar
over, at hvis der skal blive Tale om en virkelig For-
ædling, hvor Faarenes Fodring og Pleje maa forbedres
betydelig, da lober man den Risiko, at Faarenes NbJ'
somhed og Haardforhed forringes væsentlig. Der ymtes
endda om, at man enkelte Steder allerede er gaaet for
vidt i saa Henseende, at Faarene ikke har den Ud'
holdenhed, de havde ved at staa ude i Frost og Snevejr
og skrabe Sneen væk fra Tuer og Forhøjninger, for at
faa fat i sin sparsomme Fode. At heraf vil folge, at
man bliver nodt til at have mere Vinterfoder til dem-
Det er dog en given Ting, at de bedre fodrede Faar
giver mere Udbytte end deres mere haardfore Forbedre.