Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 19

15
mdgaaende, da det er saa stærkt afvigende fra danske
Forhold, samt er det Grundlag, hvorpaa det isl. Folks
Eksistens i væsentlig Grad er bygget.
Da Nordmændene bosatte sig i Landet, havde de Landnams-
e* * TnffinneTlP
en Del Husdyr med fra deres Hjemstavn. Deres Hensigt
var at grundlægge Landbrug i det nye Land efter norsk
Monster, hvor Agerbruget indgik som et væsentlig Led
1 Driften. Agerbruget gik dog ret tidlig ud af det alm.
Landbrug; det har vel sagtens staaet paa sit højeste
Trin lige efter Landets Bebyggelse, og er derefter gaaet
tilbage, indtil det efter 3—400 Aars Forlob er saa godt
som forsvundet. Saa vidt man kan se af Sagaerne,
kunde deres medbragte Husdyr i højere Grad end nu, søge
Foden i de vidtstrakte Græsgange, hvor den oprindelige
Lirkeskov gav Ly for Dyr og Vegetation. Men snart fik Tuuet
de opdaget at det er farligt at hetro sine Husdyr til
Sinterens Luner, det var nødvendigt at hoste Hø til
Vinterfoder. Der opsamledes da Gødning, som saa er
kWen benyttet til at dyrke en Græsmark omkring
Laarden. Endskønt de medforte Plove og andre Jord-
ktug8redskaber fra Norge, ser det ud, som om disse alene
er brugte i Agerbrugets Tjeneste. Græsmarken omkring
Laarden, Tunet, er som saadant i ældre Tider ikke
blevet rort af Ploven. Dyrkningen har indskrænket sig
til Fredning og Overgødning. Den Del af det nødvendige
Dbforraad, man ikke faar fra Tunene, soges vidt omkring
paa Engene, hvor Vegetationen er frodigst, eller hvor
det ikke volder særlige Vanskeligheder at faa Høet torret
°S transporteret til Gaarden.
Som forstaaeligt er, er Afgrøden mere sikker paa
det dyrkede Areal, hvor Erstatning ydes for den bort-
lagne Afgrøde, end paa Engene, som man ingen Erstatning
^der. Endnu den Dag i Dag avler man kun ea. 1/3 af
andets Hø paa Tunene, Resten falder ind under Engenes
Daere el. mindre intensive Rovdrift. —
Da Landnamsmændene valgte sig Bopladser i deres
audomraade, kan man roligt gaa ud fra, at Jordens