Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 54

50
Mandskabet udkommanderes og indtil de har drevet
Faarene sammen. Faareflokkene fra Almindingerne, som
tit tæller mange Tusinder, drives ind i Faarefolde, der
er indrettede saaledes, at man i Midten har en stor
Fællesfold, ogsaa kaldet Alminding (almenningur), hvori
alle Faarene kan stuves sammen. Rundt omkring denne
Fællesfold er der mange smaa Enkeltfolde, der kaldes
„Dielam“ (dillcur). Den enkelte Gaard eller faa i Nær-
heden af hinanden liggende Gaarde har der hver sin
Enkeltfold.
I gamle Dage var der rene Folkefester ved Faare-
foldene. Kvinder og Born, som ikke deltog i Efter-
søgningerne paa Fjeldene, flokkedes til Foldene til den
Tid, Faarene var samlede her og Arbejdet med at sortere
dem begyndte. Alle Bonderne og deres Karle, som er
samlede ved Folden,,kappes om at eftersøge deres Faar
i den store Flok i Fællesfolden. Da gælder det at have
skarpe Ojne og at kunne skelne Øremærkerne og Slægt-
spræget, naar Faarene lober forbi én, nappe dem i
Hornene med et rask Tag og trække dem ind i Enkelt-
foldene. Saalænge Brændevinen ikke var handlyst i de
islandske Bygder, var det ikke ualmindeligt at unøjagtige
eller mangelfulde Øremærker gav Anledning til Trætter
og Kiv, og hvis Vedkommende maaske havde nogle
uopgjorte Mellemværender i Forvejen, fandtes der aldrig
bedre Lejlighed til at slaa los som ved Folden om
Efteraaret. Sorteringsarbejdet ved den forste Faare-
indsamling tager som Regel det meste af en Dag, hvor-
efter hver driver sine Faar hjem.
De Faar der bliver tilbage i Folden, naar alle de
tilstedeværende har taget hvad de har kundet finde at
deres Faar, bliver saa niije undersøgt og derefter sendt
afsted i Retning af deres Hjemsted. De naar for det
meste Bestemmelsesstedet ved at Gaardene er indordnede
i faste Ruter. Efter disse Ruter drives Faareflokkene,
saaledes at enhver Gaardmand er pligtig til at modtage
saadan en Vandreflok, passe paa, at den ikke splittes,