Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 47

43
levner noget. For en stærkt malkende Ko, kommer
den daglige Hdration gerne op paa 25—36 Pd. Om
andet Foder er der da ikke Tale. For at Malkekoerne
skal trives godt, og Mælkeydelsen kan kolde sig godt
efter Kælvningen, maa Fodringen og Plejen i det hele
laget foretages med Omliu og aarvaagent Oje; ellers er
der Fare for, at Koerne taber Appetitten til Hofodret.
1 den Forbindelse er det af den storste Betydning, hvor-
ledes Hoets Tilberedning er lykkedes. Det Ho, som har
laget passende Varme, har faaet en jævn gulbrun Farve
tilligemed en stærk gennemtrængende Aroma, er det
mest appetitlige, ligesom det er det lettest fordojelige.
Man regner i Almindelighed med at en Malkeko behover
35-—40 Dobbelt-Centner Ho om Aaret. Staldtiden varer
gerne fra sent i September til sidste Halvdel af Maj.
Saalænge Koerne er ude faar de i Almindelighed ikke
loget Foder undtagen i Overgangstiden fra Staldfodring
Hl Græsning.
Landets samlede Kvægbestand er omkring 26000. Paa
ea middelstor Gaard er der saaledes gerne 4—5 Malkekoer.
Koholdet er dog noget varierende i Landets forskellige
Egne. Paa det sydvestlige Lavland holdes de fleste Koer.
For henved 20 Aar tilbage oprettedes her de forste node-
klodemejerier. Det var det forste Forsiig paa at faa mei01'cl
en Udforselsartikkel ud af Kvægbruget, at producere
Smor udover hvad Hjemmet og de nærmeste Kyst-
byer kunde konsumere. I Liibet af 5 Aar oprettedes
der over 30 Flodemejerier rundt omkring i Landet; de
Heste dog paa Sydlandet. Deres aarlige Produktion af
^mbr var omkring 300000 Pd. Smorret eksporteredes til
England; solgtes der for en Pris, der gennemsnitlig var
10—15 øre Under den danske Smorpris pr. Pd. Denne
Smorexport stammede dog ikke alene fra Kvægbruget.
Man har paa Island brugt at holde en Del af Hunfaarene
Hjemme om Sommeren, efter at Lammene er blevet
Uger gamle saaledes at de kan drives til Fjelds,
nden at Moderfaarene fiilger med. Derom senere. Det