Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 56

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 56
52 Som Gennemsnit kan man regne, at de ca. 4 Maaneder gamle Lam, der slagtes om Efteraaret, giver 15 kg Kod, voksne Moderfaars Kødvægt er ca. 22 kg og af voksne Væddere og Beder ca. 85 kg. Ved disse Gennemsnitstal er det at bemærke, at hos de Landmænd, der igennem en kort Række af Aar plejer deres Faar bedre end man gbr i Almindelighed samt udvælger deres Stamdyr mere rationelt, bliver Gennemsnitsvægten væsentlig højere- Kødvægten varierer dog en Del i de forskellige Aar efter- som Vejrliget har været i Løbet af Sommeren, hvoral Fjeldvegetationens Vækst jo afhænger. Den aarlige Udførsel af Saltkød beløber sig til 2 — 8 Millioner kg. I de senere Aar har man en Del drøftet Mulighederne for at eksportere Kødet ferskt. Alle som kender dft islandske Faarekød i fersk Tilstand, især Kødet af de unge Lam (,,Dilkekød“), indser, at Prisen paa det kunde blive betydelig højere paa Verdensmarkedet end paa det nuværende saltede Kød; men det er endnu ikke lykkedes at overvinde Vanskelighederne ved at faa det transporteret isafkølet. De fleste Slagterier er smaa, saa at en Skibsladning maa optages flere Steder. Det er ogsaa uheldigt, at Kødet kun er at faa om Efteraaret. vinterfodret I Slagtetiden gælder det om at gøre op, til hvor mange Faar det avlede Hø rækker. Dette er det afgørende Punkt for den islandske Landmand. Som før berørt ei han jo nødt til at bestemme sin Vinter-Besætning efter det Høforraad, han selv har. Fristelsen til at forøge Besætningen og dermed Produktionen og Indtægterne- faar dem gerne til at beregne det temmelig knapt) saaledes at Besætningen kommer til at lide derved da især Faar og Heste. Naar det kniber med Foder om Foraaret, griber man gerne til Kraftfoder. Det er ismr Sildemel, Majs og Rug, man bruger. Ligesom det er højst forskelligt, hvor meget Hø der kræves til at fodre et Faar Vinteren over eftersom Vinteren er streng til, saa er det ogsaa højst forskelligt, hvor meget
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.