Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 56

52
Som Gennemsnit kan man regne, at de ca. 4 Maaneder
gamle Lam, der slagtes om Efteraaret, giver 15 kg Kod,
voksne Moderfaars Kødvægt er ca. 22 kg og af voksne
Væddere og Beder ca. 85 kg. Ved disse Gennemsnitstal
er det at bemærke, at hos de Landmænd, der igennem
en kort Række af Aar plejer deres Faar bedre end man
gbr i Almindelighed samt udvælger deres Stamdyr mere
rationelt, bliver Gennemsnitsvægten væsentlig højere-
Kødvægten varierer dog en Del i de forskellige Aar efter-
som Vejrliget har været i Løbet af Sommeren, hvoral
Fjeldvegetationens Vækst jo afhænger.
Den aarlige Udførsel af Saltkød beløber sig til
2 — 8 Millioner kg.
I de senere Aar har man en Del drøftet Mulighederne
for at eksportere Kødet ferskt. Alle som kender dft
islandske Faarekød i fersk Tilstand, især Kødet af de
unge Lam (,,Dilkekød“), indser, at Prisen paa det kunde
blive betydelig højere paa Verdensmarkedet end paa
det nuværende saltede Kød; men det er endnu ikke
lykkedes at overvinde Vanskelighederne ved at faa det
transporteret isafkølet. De fleste Slagterier er smaa, saa
at en Skibsladning maa optages flere Steder. Det er
ogsaa uheldigt, at Kødet kun er at faa om Efteraaret.
vinterfodret I Slagtetiden gælder det om at gøre op, til hvor mange
Faar det avlede Hø rækker. Dette er det afgørende
Punkt for den islandske Landmand. Som før berørt ei
han jo nødt til at bestemme sin Vinter-Besætning efter
det Høforraad, han selv har. Fristelsen til at forøge
Besætningen og dermed Produktionen og Indtægterne-
faar dem gerne til at beregne det temmelig knapt)
saaledes at Besætningen kommer til at lide derved
da især Faar og Heste. Naar det kniber med Foder om
Foraaret, griber man gerne til Kraftfoder. Det er ismr
Sildemel, Majs og Rug, man bruger.
Ligesom det er højst forskelligt, hvor meget Hø der
kræves til at fodre et Faar Vinteren over eftersom Vinteren
er streng til, saa er det ogsaa højst forskelligt, hvor meget