Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 10

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 10
6 Jordbunden Der findes kun faa og spredte Analyser af islandsk Jordbund. De geologiske Undersøgelser, der er gjort i Landet, har taget Sigte paa videnskabelige Studier, m. H. t. Landets Oprindelse og dets mangfoldige for Geologer højst interessante Formationer. Hidtil er Land- bruget blevet drevet under saadanne Former, at Jord- bundens kemiske og fysiske Sammensætning ikke har interesseret synderlig. Island er som bekendt et vulkansk Land. Mineral- jordens kemiske Sammensætning har sin Oprindelse i Landets vulkanske Bjergarter. De mest udbredte er Basalt og Tulf (Konglomerat og Brecchia). De udtagne Prøver viser, at Jorden er stærkt jernholdig, men fattig paa kulsur Kalk. Flodernes store Indhold af Fosforsyre tyder paa, at der er en stor Mængde af denne i Landets Bjergarter. Jordbunden maa betegnes som humusrig; i Prøver fra Græsmarker er Humusindholdet 7—24 °/0. Landets forholdsvis kolde og fugtige Klima gør Jordens Stofskifte langsomt. Faren for Surhed og Forsumpning er derfor særlig stor. Endnu findes der ingen- nævne- værdige Undersøgelser over Jordens Surhed, hvad enten denne skyldes Kalkmangel eller skadeligt Vand, da dette ikke har interesseret væsentlig. Landbruget er formet efter og tildels baseret paa den sure Jord, da en væsentlig Del af det høstede Hø. er Halvgræsser o. a. Planter, som godt kan taale sur Jord. Som Tegn paa Formuldningens Træghed, hvor Jorden er fugtig og kold, er det uendelig sejge Grønsvær, som man skærer op og bruger blandt andet til at tække Huse og Høstakke med. Det skæres op i 4—5 Alen lange ca. 2t/2 Fod brede Strimler. Disse Strimler transporteres som Regel paa Tørreplads, eller til de Huse som skal tækkes, paa Hesteryg, ved at man lægger dem tværs over Hesten, den ene oven over den anden, saa mange Hesten kan bære. Drivvaade og tunge som de er, gaar de ikke itu. Sine Steder kan man endda skære Grønsværet op og bruge det til Underlag for .Kløvsadler. Som saadant kan det holde sig i Aarevis.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.